Uforklarlige pletter og 'pyramide' på dværgplanet

En lille dværgplanet ved navn Ceres har flere uforklarlige fænomener, som har fået astronomerne til at undre sig: mystiske lysende pletter, et fem km højt pyramidelignende bjerg og lange striber på overfladen

Ceres set fra 83.000 kilometers afstand. (Foto: NASA)
Ceres set fra 83.000 kilometers afstand. (Foto: NASA)

Siden 6. marts har NASAs rumfartøj Dawn været i kredsløb om dværgplaneten Ceres, der er det suverænt største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

Dawn medbringer et kamera, og astronomerne har modtaget et utal af skarpe fotos af dværgplaneten. Af dem fremgår det, at Ceres gemmer på gåder, som forskerne har svært ved at opklare.

Se billeder af nogle mystiske, uforklarlige pletter på Ceres i et galleri hos Videnskab.dk

Ud over de lysende pletter, har Ceres også et fem kilometer højt bjerg med stejle sider, som nærmest ligner en pyramide, og nogle lange, buede striber, som astronomerne ikke umiddelbart kan forklare eksistensen af.

Efterhånden som Dawn indsamler flere data om den næsten kuglerunde klode, der ved ækvator har en diameter på 963 kilometer, bliver forskerne forhåbentlig klogere.

Rumsonden er udstyret med forskellige instrumenter, der kan afsløre den kemiske sammensætning af overfladen ned til en meters dybde.

Læs også hos Videnskab.dk: Rygter: Knogle fra alien fundet på Mars
 

I øjeblikket kredser Dawn rundt om Ceres i en højde af 4.400 kilometer.

I løbet af den næste uge vil sonden så småt begynde at komme tættere på, og fra starten af august vil den kredse rundt 1.450 kilometer over den kraterfyldte overflade.

Til december kommer NASA-sonden helt tæt på, idet flyvehøjden kommer helt ned på 375 kilometer. Jo lavere bane, desto mere præcise data kan rumsonden sende hjem til Jorden.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: VI har løst historiens største UFO-mysterium
 

Forskerne håber blandt andet på at finde ud af, hvor stor en del af Ceres der består af is, og de vil forsøge at afdække dværgplanetens geologiske historie.

Missionen varer et års tid endnu, men så vil Dawn løbe tør for brændstof.

Sidst i juni 2016 vil sonden ikke længere være i stand til at manøvrere og rette instrumenterne, antenner og solpaneler de rigtige steder hen, og så er det slut.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Rygter: Rotte funder på Mars
 

Forsker: »Vi er blevet ramt af asteroider før – og vi vil blive ramt igen«
 

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere