Uforskammethed smitter – i op til en uge

Ny forskning tyder på, at det smitter, når nogen opfører sig uforskammet over for os. Vi behandler simpelthen andre, som vi selv er blevet behandlet. Hvad mere er; effekten ser ud til at være lige stærk, selvom der er gået helt op mod en uge.

Vi oplever uforskammethed og uhøflighed hele tiden. Opførsel lige fra simple fornærmelser og skødesløse bemærkninger til bevidst at ekskludere andre fra grupper er i høj grad tolereret i vores hverdag og på arbejdspladsen.

Det er ret åbenlyst at højintens negativ opførsel som overgreb, aggression og vold er skadelig. Men hvad kan det skade 'bare' at være uforskammet og uhøflig?

En voksende mængde forskning indeholder overbevisende evidens for, at når man oplever uforskammethed, og selv hvis man blot overværer uforskammethed, kan det have en overraskende skadelig effekt på præstation, kreativitet og endda hjælpsomhed. Det slutter dog ikke nødvendigvis dér.

Ny forskning tyder faktisk på, at uforskammethed er smitsomt, skriver Videnskab.dk:

Over en syv ugers periode deltog en gruppe testdeltagere i 11 forhandlingsøvelser med forskellige partnere.

- Efter hver forhandling havde deltagerne mulighed for at bedømme, hvor uforskammet deres forhandlingspartner havde opført sig. Strukturen i denne øvelse tillod os at udforske, hvordan uforskammethed kunne være smitsomt ved at undersøge, hvordan uforskammetheden oplevet i én forhandling påvirkede uforskammet adfærd i den næste forhandling, lyder det fra ph.d.-studerende Trevor Foulk fra University of Florida, som har været med til at lave undersøgelsen.

Læs også hos Videnskab.dk: Forsker: Nej, det er ikke okay at sige neger

Forskerne instruerede ikke deltagerne i at være uforskammede; de målte blot den normale uforskammethed, der var tilstede i forhandlingssituationen.

- Vi fandt ud af, at uforskammethed faktisk ér smitsomt. Hvis forhandlerne følte, at deres forhandlingspartner var uforskammet, ville deres nye partner i den næste forhandling til gengæld opfatte dem som uforskammede, fortæller Trevor Foulk.

Et andet overraskende fund var, hvor længe effekten varede. Nogle forhandlinger fandt sted efter hinanden, og andre fandt sted med op til syv dages mellemrum. Forskerne fandt ud af, at tiden mellem forhandlingerne ikke så ud til at betyde noget.

Selv hvis der var en uge i mellem forhandlingerne, ville uforskammetheden oplevet i den tidligere forhandling stadig medføre, at deltagerne var uforskammede i deres næste forhandling.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forskere: Fingre afslører længden på penis

Så meget sex dyrkede sultan for at få over 1.000 børn

14 kommentarer
Vis kommentarer