Uhyggelig video-teknologi: Er denne tale falsk?

Kan du spotte om videoen er sand eller en såkaldt ’deepfake’?

Det amerikanske MIT Center for Advanced Virtuality omskriver historien.

I deres version vendte de berømte astronauter Neil Armstrong og Buzz Aldrin aldrig tilbage fra Månen, men måtte hvile der for evigt på den kolde, grå klode.

Det skriver MIT i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Universitetet har lavet en såkaldt ’deepfake’ (der er manipuleret video og lyd) af den amerikanske præsident Nixon. Se videoen i bunden af artiklen.

I MIT's version af historien holder han ’In Event of Moon Disaster’-talen, der er et ægte, historisk dokument, som heldigvis aldrig i nåede amerikanerne dengang i 1969.

Den blev nemlig skrevet i tilfælde af, at noget gik helt galt for de amerikanske Apollo 11-astronauter på den farefulde færd tilbage til Jorden.

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling
 

Holdet bag videoen har samarbejdet med en tale-skuespiller og et firma kaldet Respeecher, der producerer syntetisk tale ved hjælp af såkaldte ’deep learning’-teknik, skriver MIT.

Derudover har virksomheden ’Canny AI’ hjulpet med at udskifte video-dialogen, så Nixons læber og mund ser ud til at holde den falske tale.

MIT vil med den uhyggelige video – og meget andet indhold på den medfølgende hjemmeside – sætte fokus på dét, de ser som en afgørende udfordring i vores tid:

'Medieinformation er et kendt fænomen, men særligt på grund af deepfake-teknologi, og hvor nemt det er at sprede indhold online, er det blevet et afgørende problem i vores tid,' siger D. Fox Harrel, professor i digitale medier og kunstig intelligens ved MIT i pressemeddelelsen.

Du kan lære meget mere om misinformation på hjemmesiden moondisaster.org.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Dør man øjeblikkeligt ved halshugning?


Corona: Hvor langt er vi med at udvikle en vaccine?

Ny forskning: Kostændringer satte hurtigt fart på sløve sædceller

47 kommentarer
Vis kommentarer