Universets ældste galakser kan ligge overraskende tæt på os

Dværggalakser i 'Mælkevejens baghave' kan være nogle af de første i universets historie

Foto: AP/NASA
Foto: AP/NASA

Vores galakse, Mælkevejen, ser ud til at have nogle ret så gamle naboer - ja, faktisk bliver galakser ikke meget ældre.

Flere af galakserne, der ligger op til Mælkevejen, tyder nemlig på at være nogle af de ældste galakser i universet. Det skriver BBC News ifølge Videnskab.dk.

Konklusionen kommer far et britisk forskerhold fra Harvard- og Durham University i England på baggrund af nogle nye observationer af såkaldte dværggalakser.

Læs mere på Videnskab.dk: Se illusionstricket: Hånden, der forsvinder

Dværggalakserne kan meget vel være mere end 13 milliarder år gamle og indeholder stjerner, der muligvis har været nogle af de første til at kaste lys i universet, fortæller forskerne.

Opdagelsen er et gennembrud, der kan gøre os klogere på, hvordan universet så ud dengang for 13 milliarder år siden.

- At finde nogle af de allerførste galakser, der er skabt i vores univers, i Mælkevejens baghave, er den astronomiske pendant til at finde spor fra de første mennesker, der fandtes på Jorden. Det er ekstremt spændende, fortæller Carlos Frenck, professor i astrofysik ved Durham University til BBC News ifølge Videnskab.dk.

Forskerne gjorde deres opdagelse ved at måle lysstyrken (luminansen) fra nogle af dværggalakserne, der kredser om Mælkevejen, samt fra vores nabogalakse, Andromeda.

Læs mere på Videnskab.dk: Aber sludrer som mennesker

Forskerne inddelte herefter de små galakser efter lysstyrke og plottede dem ind i en allerede eksisterende model over galakseformation.

Med dette kunne de konstatere, at mange af dværggalakserne, der kredser om Mælkevejen, blev dannet under universets såkaldte ’mørke urtid’.

Den mørke urtid begyndte cirka 380.000 år efter Big Bang og er den første tid i Big Bangs tidslinje, hvor stjernerne og galakserne så småt begyndte at tage form.

Andre artikler på Videnskab.dk

Honningbi med pollen i øjet vinder årets flotteste mikroskopbillede

Forskere løser gåde om mystiske cirkler ved Møns Klint

Verdens største træer stopper aldrig med at vokse

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere