Universets måske mest sjældne planet opdaget

Planeten gemmer sig muligvis i det kendte stjernebillede Orion

Stjernekortet viser, hvor det tredobbelte stjernesystem GW Orionis befinder sig i stjernebilledet Orion. GW Orionis er markeret med en rød cirkel. (Foto: NRAO/AUI/NSF, IAU, Sky & Telescope).
Stjernekortet viser, hvor det tredobbelte stjernesystem GW Orionis befinder sig i stjernebilledet Orion. GW Orionis er markeret med en rød cirkel. (Foto: NRAO/AUI/NSF, IAU, Sky & Telescope).

Stjernebilledet Orion med de tre karakteristiske bæltestjerner er et af de mest fremtrædende på nattehimlen, og nu har et hold astronomer muligvis opdaget en yderst sjælden planet ved Orions ’næse’.

Det skriver Livescience ifølge Videnskab.dk.

Omkring 1.300 lysår fra Jorden ligger et sjældent flerstjernesystem ved navn GW Orionis, der består af intet mindre end tre stjerner og en deformeret, opbrudt skive af ringe omkring dem.

Et forskerhold har observeret GW Orionis i over 11 år, men nu peger nye analyser altså på, at der muligvis befinder sig en planet inde i ringene, hvilket kan være forklaringen på, at skiven er blevet forvredet og har fået hældende ringe. 

Det skriver European Southern Observatory (ESO) i en pressemeddelselse ifølge Videnskab.dk.

- Vore billeder viser en udartet situation, hvor skiven overhovedet ikke er flad, men tværtimod forvredet, og den har en skæv ring, som er brudt væk fra skiven, fortæller Stefan Kraus, som er professor i astrofysik ved University of Exeter i Storbritannien, i en pressemeddelselse fra European Southern Observatory (ESO). Det skriver Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Døende kæmpestjerner føder nye planeter

I vores eget solstem kredser planeterne om Solen i næsten samme plan. Men stjernene i GW Orionis opfører sig helt anderledes:

- Vi har fundet ud af, at de tre stjerner ikke kredser i samme plan. Deres baner er skæve i forhold til hinanden og i forhold til skiven omkring dem, forklarer gruppemedlem Alison Young fra universiteterne i Exeter og Leicester i pressemeddelelsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Star Wars-planeter med dobbeltstjerner kan være almindelige

Forskerne har også opdaget, at den indre ring indeholder støv, som svarer til 30 gange Jordens vægt, hvilket ifølge ESO er nok til, at der kan dannes planeter.

- Enhver planet, som dannes i den skæve ring, kommer til at kredse om stjernen i en meget aflang bane, og det er vores forudsigelse, at der i fremtiden vil blive opdaget mange planeter i aflange og spredte baner, siger Alexander Kreplin, der er en del af forskergruppen ved University of Exeter, i pressemeddelsen.

Teorien om den nye planet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science samt i The Astrophysical Journal Letters. Det skriver Videnskab.dk.

 

Andre artikler fra Videnskab.dk

Usædvanlig opdagelse: Enorm planet fundet nær lille stjerne 'burde ikke eksistere'

Hvorfor vender Månen altid samme side mod Jorden?

Forbløffende animation: Solsystemet er meget større, end du måske tror


 

1 af 2 Et hold astronomer har fundet indikationer på, at en meget underlig planet kan have ødelagt skiven i flerstjernesystemet GW Orionis, så skiven har fået hældende ringe. (Foto: ALMA (ESO/NAOJ/NRAO), S. Kraus & J. Bi; NRAO/AUI/NSF, S. Dagnello)
2 af 2 Stjernekortet viser, hvor det tredobbelte stjernesystem GW Orionis befinder sig i stjernebilledet Orion. GW Orionis er markeret med en rød cirkel. (Foto: NRAO/AUI/NSF, IAU, Sky & Telescope).
27 kommentarer
Vis kommentarer