Ups! Mini-T. Rex var bare en 'teenager'

Den lille fætter til Tyrannosaurus rex var i virkeligheden bare endnu en T. Rex

Hidtil har flere forskere troet, at dinoen Tyrannosaurus rex havde en lidt mindre fætter, kaldet Nanotyrannus.

Nu peger et nyt studie imidlertid på, at Nanotyrannus slet ikke er en selvstændig art.

I stedet er der blot tale om T. Rex-eksemplarer i teenagealderen, skriver videnskabsmediet New Scientist ifølge Videnskab.dk.

To kendte – og kontroversielle – eksemplarer af Nanotyrannus blev ifølge New Scientist fundet i USA i begyndelsen af 00’erne. De to små dino-fossiler fik øgenavnene Petey og Jane.

Læs mere på Videnskab.dk: Gigant-dino vejede lige så meget som 12 elefanter

Forskere argumenterede dengang for, at Jane og Petey samt et andet dinofossil fra et ældre fund tilsammen udgjorde en ny dino-art, som mindede om Tyrannosaurus rex, men blot var mindre.

I et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Science Advances har amerikanske forskere lavet nye og dybdegående analyser af de samme dino-fossiler.

Forskerne har talt 'årringe' på Jane og Peteys lårben og skinneben, og de anslår, at de to dinoer var henholdsvis 13 og 15 år gamle, da de døde.

Læs mere på Videnskab.dk: Årets smukkeste videnskabsbilleder: Dinofossil, slangefoster og blå stjerner

Studiet afviser således, at der er tale om en selvstændig art. Jane og Petey er blot T. Rex-teenagere.

- Alle elsker T. rex men vi ved i virkeligheden ikke meget om, hvordan den voksede op. Selvom det formentlig er den mest berømte dinosaur i verden, har vi mest blot store skeletter fra den, siger en af studiets hovedforfattere, Holly Woodward fra Oklahoma State University til nyhedsbureauet AFP.

Debatten om, hvorvidt Nanotyrannus vitterlig er en selvstændig art eller ej, har raset i flere årtier, men det nye studie konkluderer altså, at vi nu endelig bør lægge arten Nanotyrannus i graven.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Verdens største dinosaurus får T. rex til at ligne en dværg

Danske forskere finder fejl i meget brugt forsøg med skolebørn

Tab dig effektivt: Her er årets 3 bedste råd fra forskerne

 

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere