Utroligt: 2.000 år gamle frø spirer

Et israelsk forskerhold har haft overordentlig grønne fingre

Det er lykkedes forskere at dyrke seks daddeltræer med frø, der er 2.000 år gamle. (Foto: Guy Eisner)
Det er lykkedes forskere at dyrke seks daddeltræer med frø, der er 2.000 år gamle. (Foto: Guy Eisner)

Kan plantefrø blive for gamle?

Ikke hvis de skal bruges til at plante daddelpalmer (Phoenix dactylifera).
Ifølge mediet ScienceAlert  er det nemlig lykkedes forskere at dyrke seks daddelpalmer med ældgamle daddelfrø, der blev fundet i en ørken nær Jerusalem. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se flere fotos af de spirende daddelpalmer.

Frøene er nogle af de ældste, der nogensinde har spiret, og de er blot få blandt flere hundrede fund i en grotte og i et forhistorisk palads, der blev bygget af Herodes Den Store.

For at få frøene til at spire blev de lagt i blød og tilsat hormoner, der giver frøene et ekstra skub på vejen.

I alt plantede forskerne, anført af Sarah Sallon fra Hadassah Universitetshospital i Jerusalem, 32 frø, hvoraf 6 spirede.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad troede danskerne på, før den nordiske mytologi?

- Studiet kaster lys over daddelpalmens oprindelse, som antyder, at dens kultivering begyndte med lokale eller østlige varianter af sorten, som først senere blev blandet med varianter fra vesten, skriver forskerne i studiet ifølge ScienceAlert, skriver Videnskab.dk.

Med frøplanterne var det således muligt for forskerne at udføre analyser, de ikke kunne lave på daddelfrøene alene.
Og ved hjælp af kulstof-14 datering (naturvidenskabelig metode til datering af arkæologiske og geologiske prøver) var det muligt for forskerne at fastslå, at daddelfrøene er omtrent 2.000 år gamle.
Derudover kaster analyserne et lys over, hvordan palmetræerne er blevet dyrket og solgt.

- Som det er beskrevet af klassiske forfattere som Theofrastos, Herodot, Galen, Strabon, Plinius den ældre og Josefus var palmeplantager værdifulde og producerede dadler i forskellige variationer, herunder kvalitet, størrelse, næringsindhold, sødme og holdbarhed, hvilket gjorde det muligt at eksportere dem i hele Romerriget, skriver forskerne i studiet.

Læs mere på Videnskab.dk: 2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie

Forskerne uddyber, at det står beskrevet i teksterne, hvordan nogle af dadlerne var op til 11 centimeter lange, og deres analyser anslår, at frøene var 30 procent større dengang, end de er i dag.
Det kan ligeledes betyde, at frugterne var større dengang, end de er i dag.

Som mange planteentusiaster måske ved, bliver kvaliteten af frø forringet med tid.
Derfor håber forskerne med det nye fund at blive klogere på, hvordan 6 af de 32 frø på nærmest mirakuløs vis spirede efter knap 2.000 år.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Du kan spise mange fødevarer længe efter udløbsdatoen

Udzungwa! Danske forskere udforsker unik, glemt regnskov

Virker det at drikke en reparationsbajer?

 

43 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere