Utroligt: Denne fugl døde for 46.000 år siden

Fuglen blev fundet blandt mammutter, fortidsheste og en for længst uddød ulve-art

Den velbevarede bjerglærke fløj angiveligt rundt blandt mammutter og ulve på de sibiriske slette under sidste istid. (Foto: Dussex et al /Nature Communications Biology)
Den velbevarede bjerglærke fløj angiveligt rundt blandt mammutter og ulve på de sibiriske slette under sidste istid. (Foto: Dussex et al /Nature Communications Biology)

I den sibiriske permafrost,150 meter inde i en tunnel og 7 meter nede i jorden, har lokale russiske fossiljægere gjort et mageløst fund.

De har udgravet en særdeles velbevaret fugl fra sidste istid, skriver Gizmodo ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se, hvordan fuglen ser ud i levende tilstand.

Hunfuglen - af arten bjerglærke (Eremophila alpestris) - er angiveligt 46.000 år gammel og er ikke den eneste fortidsskat, man har fundet i det nordlige Sibirien.

Læs mere på Videnskab.dk: Her er hemmeligheden bag livagtige, velbevarede mumiehoveder

Det dybfrosne skatkammer tæller også mammutter, fortidsheste og en for længst uddød ulv. 

- Det er som at gå ind i en 'walk-in' fryser og finde ting, der har været på lager i 45.000 år, fortæller Nicolas Dussex, palæontolog ved Center for Palaeogenetics i Stockholm og førsteforfatter til det nye studie, til Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Bjerglærken overraskede forskerne, fordi den var så velbevaret, at den ved første øjekast så ud som om, at den var død for nyligt.

Læs mere på Videnskab.dk: Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften

Forskerne er i fuld gang med at analysere lærken, som, de mener, kan være en fælles forfader til både den bjerglærke, vi kender i Skandinavien, og den, som stadig flyver rundt i det nordlige Sibirien.

Fortidsfuglen fortæller om, hvordan livet så ud på de sibiriske sletter under sidste istid.

Samtidig kan den - ved at sammenligne med nulevende bjerglærkearter - gøre forskerne klogere på evolution generelt, skriver Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Penis-orm er stamfader til næsten alle nutidens dyr

Hvad blev der af vikingetidens nordboere i Grønland?

Hvad er verdens mest dødbringende slange?

 

10 kommentarer
Vis kommentarer