Utroligt: Forskere finder ny del af kroppen

Man skulle tro, at alle større dele af kroppen var afdækket nu om dage – men et nyt forskningsresultat understreger, at det ikke er tilfældet. En vigtig forbindelse fra hjernen til vores immunsystem er netop blevet opdaget

Forskere har fundet lymfekar, der forbunder hjernen med kroppens immunsystem. (Arkivfoto: Colourbox)
Forskere har fundet lymfekar, der forbunder hjernen med kroppens immunsystem. (Arkivfoto: Colourbox)

Man skulle tro, at vi i år 2015 for længst havde kortlagt alle større dele af vores krop.

Men nu tyder det på, at vi har overset en vigtig mekanisme.

Amerikanske forskere har i et nyt musestudie fundet lymfekar, der forbinder hjernen med kroppens immunsystem, hvilket man hidtil ikke har vidst. Det kan få stor betydning for forskning i autisme, Alzheimers og sclerose, mener forskerne.

Det skriver Videnskab.dk.

Lederen af universitetets afdeling for neurovidenskab, Kevin Lee, var forbløffet, da forskerne første gang viste ham deres opdagelse.

- Jeg sagde bare én sætning: Det bliver nødvendigt at ændre lærebøgerne. Der har aldrig været et lymfesystem for centralnervesystemet, og det var helt klart fra den første observation – og de har lavet mange studier siden for at styrke fundet – at det fundamentalt ændrer den måde, som folk ser på centralnervesystemets forhold til immunsystemet, siger Kevin Lee.

Læs også hos Videnskab.dk: 'Bør føre til nobelpris': Immunforsvar æder kæmpe kræftsvulst

Den danske hjerneforsker Albert Gjedde, der ikke har været involveret i den nye opdagelse, mener, at kvaliteten af studiet er helt i top.

- Jeg synes, at det er meget interessant, hvis det holder stik, at der rent faktisk er lymfekar i hjernen - også hos mennesker. Det er rigtigt, at de pågældende afsnit i vores lærebøger skal revideres, siger Albert Gjedde, der er professor på Københavns Universitet.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: 'Englefisse' er ikke farligt

Lymfekarrene fører lymfevæske rundt i kroppen. Det bruges til at bekæmpe infektioner og betændelsestilstande og har derfor en vigtig funktion i immunsystemet. Hidtil har man troet, at de ikke fandtes i hjernen.

- Nu viser disse forskere så, at der rent faktisk findes lymfekar i hjernen, og de fører så immunkompetente celler frem og tilbage og kan sikkert også bruges til at fjerne affaldsstoffer. De har forbindelse til lymfekar andre steder i kroppen, og hjernens betændelsestilstand kan derfor få betydning for sundhedstilstanden i resten af legemet, siger Albert Gjedde.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Forskere: Fingre afslører længden på penis
 

Porno slukker en del af kvindens hjerne
 

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere