Utroligt foto: 'Snemand' set i verdensrummet

Ultima Thule ligger 6,4 milliarder kilometer fra jorden. Nu er det lille himmellegeme blevet foreviget af rumsonde

Forskerne på Nasas New Horizons-projekt kalder fundet af Ultima Thule for historisk. Video: AP

Nasas rumsonde New Horizons har taget billeder af det fjerneste objekt, der nogensinde er blevet udforsket i vores solsystem.

Der er tale om himmellegemet Ultima Thule, der befinder sig 6,4 milliarder kilometer fra jorden.

Himmellegemet, der består af to objekter, måler blot 33 kilometer i længden og har et karakteristisk udseende, skriver Associated Press.

- Det er en snemand, griner forskningsleder Alan Stern på et pressemøde og tilføjer.

- Det er historisk. Aldrig før har en rumsonde fundet et så lille legeme med så høj fart så langt væk i universitet.

Nasas forskningsleder mener, at himmellegemet ligner en snemand. Foto: NASA via AP
Nasas forskningsleder mener, at himmellegemet ligner en snemand. Foto: NASA via AP

Ultima Thule befinder sig omkring 6,4 milliarder kilometer fra jorden. Foto: NASA via AP
Ultima Thule befinder sig omkring 6,4 milliarder kilometer fra jorden. Foto: NASA via AP

De to objekter Ultima og Thule måler til sammen 33 kilometer i længden. Foto: NASA via AP
De to objekter Ultima og Thule måler til sammen 33 kilometer i længden. Foto: NASA via AP

Der er lidt mere gang i det hvide vejr på Mars end i Danmark. Foto: Björn Schreiner 2018 - FU Berlin Videnskab & teknik - 22. dec. 2018 - kl. 12:38 Se de vilde billeder: Nu er der hvid jul... På en anden planet

Ultima Thule er en isklode med en forventet temperatur på -240 grader. Rumsonden passerede himmellegemet med en fart på 50.000 kilometer i timen.

Ultima Thule ligger i Kuiperbæltet, som er et område af solsystemet. Den er så lille, at den først blev opdaget i 2014, da man søgte man efter nye mål til New Horizons.

Forskere fra Nasa anslår, at Ultima Thule opstod ved solsystemets begyndelse. Der er dermed tale om det mest oprindelige objekt i rummet, som forskere har haft mulighed for at undersøge på nært hold via billedemateriale.

New Horizons har været undervejs siden 2006. I 2015 passerede rumsonden Pluto og sendte billeder hjem fra dværgplaneten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere