Utroligt: Ravklump gemte på 100 millioner år gammel fugleunge

For første gang har forskere offentliggjort billeder af en fugleunge, der har ligget gemt i en ravklump i 100 millioner år. Det er den mest velbevarede forhistoriske fugl nogensinde.

I filmene om Jurassic Park skaber forskere en forlystelsespark fuld af dinosaurusser ved hjælp af DNA, indkapslet i rav, fra en myg, der i tidernes morgen har suget blod fra de store fortidsdyr. 

I virkelighedens verden har forskere nu offentliggjort billeder af en 100 millioner af gammel fugleunge i en ravklump. Den lille fugleunge er det mest velbevarede eksemplar af en forhistorisk fugl nogensinde, skriver newscientist.com ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se et billede af ravklumpen med den lille fugl:

Forsker: Det er fantastisk

Ravklumpen med fuglen indeni blev fundet for flere år siden i Myanmar og har været opbevaret på et kinesisk museum. Først for nylig fandt museet ud af, hvad klumpen indeholdt.

Læs mere på Videnskab.dk: Sensationelt fund: Homo sapiens levede længe før troet

Der viste sig at være tale om en forhistorisk fugl, komplet med hoved, nakke, ben og begyndende vinge- og halefjer.

'At se noget så komplet er fantastisk. Det er simpelthen fascinerende,' siger Ryan McKellar fra Royal Saskatchewan Museum i Regina, Canada, der er en del af holdet bag fundet.

Fugleungen har i sin tid siddet fast i en klump harpiks fra et nåletræ, der efter nogle millioner år er blevet til rav.

Ikke noget dino-DNA

Fans af Jurrasic Park skal dog ikke få forhåbningerne op - der er nemlig ikke noget brugbart DNA tilbage i den lille fugl.

Kødet er blevet nedbrudt til kulstof, og det, der er tilbage, er et tydeligt aftryk af fuglen. Havde dens fjer haft farver, kunne de være blevet bevaret i ravet, men i dette tilfælde har der været tale om en lille, brun fugl.

Læs mere på Videnskab.dk: Giver det overhovedet mening at sortere skrald?

Arten levede side om side med moderne fugle, og der var tale om en stærk og forsvarsdygtig gruppe af fugle. De havde klør på vingerne, kæber og tænder i stedet for næb, men de uddøde sammen med dinosaurerne for 66 millioner år siden.

Klatrede fuglen i træer?

Noget taler for, at ungen ikke ligefrem er faldet ud af reden.

Det særlige ved denne type fugle er nemlig, at de blev født med særlige fjer, der gjorde dem i stand til at flyve og forsvare sig selv meget tidligt. Også selvom de faktisk ikke havde fjer på ryggen eller brystet.

'De blev muligvis udklækket på jorden og kravlede derefter op i træerne,' lyder Ryan Mckellers bud til newscientist.com ifølge Videnskab.dk.

Hvis den teori stemmer, har det også øget deres risiko for at komme til at sidde fast i en klump harpiks, påpeger forskeren.

Andre artikler på Videnskab.dk

Fidget spinners er mere end bare en dille

Kvinder, der menstruerer tidligt, har også sex tidligere

Fædre er blide over for deres døtre men hårde over for deres sønner

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere