Vampyrflagermus er hjælpsomme og danner 'venskaber'

Bør du give de små blodsugere en chance til?

Det er ikke mange dyr, der har udviklet sig til udelukkende at leve af blod, men det har vampyrflagermusen - deraf det mundrette navn.

Selvom det lyder nok så uhyggeligt, så er den lille fætter måske mere menneskelig end som så. Det skriver CNN ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se fotos fra studiet.

Vampyrflagermusen, som lever i Nord-, Mellem og Sydamerika har nemlig i et nyt studie udvist aldeles sympatisk adfærd.

Studiet viser 23 vilde vampyrflagermus i fangenskab, som angiveligt har udviklet regulære venskaber på kryds og tværs.

Og mange af venskaberne forblev intakte, da dyrene blev sluppet løs i det fri.

Læs mere på Videnskab.dk: Flagermus dyrker oralsex under parring

Forskerne fra Ohio State University holdt de 23 voksne individer og deres afkom i fangenskab i 2 år.

Her forsøgte forskerne at opmuntre dem til at hjælpe hinanden. Det gjorde de for eksempel ved at holde mad tilbage fra enkelte individer, så de andre måske fik lyst til at dele deres mad.

De individer, som ikke fik mad, havde større chance for at blive passet på og plejet af de vampyrflagermus, som fik uddelt mad.

Ifølge forskerne er denne opførsel ekstremt sjælden blandt vampyrflagermus, når de vel at mærke ikke er i familie med hinanden.

Da vampyrflagermusene blev sluppet fri i naturen igen, holdt forskerne stadig øje med deres adfærd via små sensorer, som blev påsat dyrene.

Selvom vampyrflagermusene nu var en del af en markant større gruppe, hvoraf de fleste aldrig var blevet holdt i fangenskab, blev test-flagermusene ved med at holde sammen.

De havde simpelthen en mere udtalt adfærd, når det kom til at dele mad, hjælpe og pleje hinanden og i det hele taget søge tættere kontakt til andre individer.

Læs mere på Videnskab.dk: ’Vampyrgrav’ fundet i forhistorisk ruinby

Normalt er det svært at afgøre, om hjælpsom adfærd er et resultat af, at dyrene lige nu har brug for hinanden, eller om den bunder i den historik, som dyrene har sammen.

Men da forskerne så, at vampyrflagermusene blev ved med at holde fast i hinanden, betød det, at venskaberne ikke blot blev affødt af bekvemmelighed under fangenskabet - for i princippet behøvede dyrene ikke at hjælpe og pleje hinanden, efter de blev sluppet fri.

'Det er lidt det samme som at være venner i gymnasiet,' forklarer en af hovedforfatterne til studiet, Gerald Carter til CNN ifølge Videnskab.dk.

'Når du har fået huen på og bliver sluppet ud i vores strukturerede samfund, fortsætter du så med at holde kontakten til dine gymnasievenner, eller mister du kontakten til dem? Det afhænger af personlighedstyper, samt hvilke oplevelser og hvilken historik, I har sammen. Det var i hovedtræk det, vi gik efter med vores studie,' uddyber han.

Andre artikler på Videnskab.dk

Derfor er nogle mennesker bange for huller

Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere