Varm kaffe, te og kakao kan give kræft

En stor gennemgang af forskningen viser, at varme drikke på mere end 65 grader meget vel kan være kræftfremkaldende

(Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
(Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)

Begyndte du også dagen i dag med en kop varm kaffe, eller nyder du måske en kop lige nu? I så fald kan du roligt blive ved, så længe den ikke er varmere end 65 grader.

Et hold internationale forskere fra FN-enheden International Agency for Research on Cancer (IARC) har gennemgået flere end 1.000 studier på området fra de seneste 25 år og afviser nu, at der er en direkte sammenhæng mellem kaffeindtag og kræft. Kaffe har ellers siden 1991 været klassificeret som ’muligvis kræftfremkaldende’. Det skriver Videnskab.dk.
 

I stedet påpeger de, at varme drikke på mere end 65 grader skal klassificeres under kategorien ’sandsynligvis kræftfremkaldende’. Det omfatter således også meget varm kaffe, og det er kræft i spiserøret, der er tale om. Det varme vand kan fremkalde inflammation i spiserøret, hvilket er kendt for at forhøje risikoen for kræft.

Læs mere på Videnskab.dk: Ny metode kan føre til bedre behandling af kræft
 

 

Høje temperaturer slår vævet ihjel

Ole Vang, der er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og forsker i kræftforebyggelse, finder IARC’s resultater plausible.

- Det er ikke overraskende, at de meget varme drikke bliver et problem, da høje temperaturer slår vævet ihjel. Når noget af vævet bliver ødelagt, vil der altid være potentiale for, at det kan gå galt, når det skal regenereres. Det er det samme vi ser, når vi får beskadiget huden ved solskoldning, og den skal regenerere. Så det giver god mening, at indtagelse af meget varme drikke kan øge risikoen for kræft,-  siger han.

Læs mere på Videnskab.dk: Allergi kan modvirke visse former for kræft
 

 

Han forklarer, at der er større risiko for, at det går galt ved regenerering af celler i forhold til normal celledeling, da det ved regenerering pludselig skal gå stærkt, og der sker mange ting på samme tid. Det der sætter celledelingen i gang er i princippet det samme som sker, når celledelingen løber løbsk i kræftprocessen

Meget varme drikke kan nu klassificeres som værende lige så kræftfremkaldende som eksempelvis rødt kød, der også hører til kategorien 2A (sandsynligvis kræftfremkaldende) i IARC’s klassifikationssystem.

Læs mere om, hvorfor vi danskere måske har en fordel, når det kommer til de varme drikke, på Videnskab.dk.

85 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere