Verdens ældste tempel afslører ny viden om jægere og samlere

Forskere troede ellers, at de geometriske processer var ukendte for den tid

Ny forskning tyder på, at verdens ældste tempel er bygget efter geometriske principper, som man ellers tidligere har troet var helt ukendte for den tid.

Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

I 1990'erne fandt man i Göbekli Tepe i Tyrkiet et gigantisk fortidslevn, der viste sig at være 11.000 år gammelt og stamme fra stenalderen.

Det gør templet ældre end både pyramiderne og Stonehenge.

- Göbekli Tepe er et arkæologisk vidunder, siger arkæolog Avi Gopher fra University of Tel Aviv til ScienceAlert.

- Eftersom der hverken er tegn på landbrug eller dyrehold på det tidspunkt, tror vi, at stedet er blevet bygget af jæger-samlere. Men den arkitektoniske kompleksitet er virkelig usædvanlig for dem.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan ser der ud 4.000 meter under isen i Arktis

Forskerne fra Tel Aviv University har ved hjælp af algoritmer fundet frem til, at templet formodentlig har været bygget udfra én enkelt plan.

Den nye analyse af de ældgamle ruiner antyder dermed, at den kultur, der byggede templet, havde en god forståelse af at planlægge udførelsen af de geometriske strukturer af søjler og forskellige tempelafdelinger.

Tidligere har man ellers troet, at det kun har været muligt for jæger-samlerne at bygge templet gennem mange generationer, skriver ScienceAlert. 

Man kan se på billedet her, at de tre forskellige tempeldele (B, C, D) synes at være geometrisk forbundne af en næsten perfekt trekant.

- Afdelingerne har alle forskellige størrelser og former, så sandsynligheden for, at center-punkterne skulle forme en ligesidet trekant er virkelig lille, siger medforfatter på studiet Gil Haklay til ScienceAlert.

Fundet tyder på, at det ældgamle samfund har været langt mere avanceret end først antaget.

Hvis forskernes formodning om, at templet er bygget med udgangspunkt i en eneste plan, peger det på, at der har været et hierarki i samfundet, hvor nogen har været i stand til at initiere planen og har haft magt til at føre den ud i livet, siger Gopher til ScienceAlert. 

Studiet er udgivet i Cambridge Archaeological Journal.

Andre artikler på Videnskab.dk:            

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Kan dyr være venstrehåndede?

Er det farligt ikke at få sex?

7 kommentarer
Vis kommentarer