Verdens dybeste ferskvandsgrotte er dobbelt så dyb, som vi troede

Vi er kun nået mindre end halvvejs ned i grotten, indikerer nye analyser

Ferskvandsgrotten Hranice Abyss i Tjekkiet er verdens dybeste af sin slags. Og den er muligvis ikke opstået på den måde, man tidligere har troet. (Foto: Radim Holiš / CC BY-SA 3.0 cz)
Ferskvandsgrotten Hranice Abyss i Tjekkiet er verdens dybeste af sin slags. Og den er muligvis ikke opstået på den måde, man tidligere har troet. (Foto: Radim Holiš / CC BY-SA 3.0 cz)

Verdens dybeste ferskvandsgrotte, ‘Hranice Abyss’, i Tjekkiet er formentlig mere end dobbelt så dyb, som man hidtil har troet. Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

For flere år siden blev et fartøj sænket ned i grotten dybt under den tjekkiske jord. 

Fartøjet bevægede sig nedad, indtil det ikke kunne komme længere.

Men det var bunden af det kabel, fartøjet sad fast på og altså ikke bunden af grotten, som stoppede fartøjets bevægelse. 

Og nu peger estimaterne i et nyt studie altså på, at man formentlig skulle have brugt mere end dobbelt så meget kabel for at nå bunden af grotten.

Læs mere på Videnskab.dk: Dykkere gør deres livs fund i undersøisk hule

Forskerne er på baggrund af geofysiske undersøgelser kommet frem til, at grottesystemet først når sin ende omkring en kilometer under jordens overflade.

Men noget tyder på, at det ikke kun er grottens dybde, men også dens tilblivelse, forskerne nu er blevet klogere på.

Tidligere undersøgelser har vist, at vandet i mange af den slags grotter indeholder syre, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Derfor er forskere hidtil gået ud fra, at grotterne er blevet formet nedefra og opefter, ved at Jordens syreholdige kerne langsomt har opløst kalkstenene over sig lag for lag.

Men grotter kan ifølge forskerne bag det nye studie også opstå den anden vej rundt - altså oppefra og ned.

Læs mere på Videnskab.dk: Se galleriet: Grotte-sensation i Mexico gemmer på fantastiske Maya-skatte

Forskerne bygger teorien på, at der under Hranice Abyss viser sig at være et stort system af undergrunds-strukturer og huler. Nogle af hulerne er fyldt med jordlag, som er aflejret over tid, mens andre huler er fyldt med vand.

Forskerne har derfor en teori om, at der under Den Miocæne Periode for cirka 24-5 millioner år siden er løbet vand fra bjergene og ned i et stort bassin.

Vandet skulle så gradvis have eroderet kalkstenene og skabt huler i undergrunden.

På den måde mener forskerne altså, at verdens dybeste ferskvandsgrotte kan være opstået som følge af erosion oppefra - i hvert fald til at begynde med.

Forskerne bag studiet vil dog ikke afvise, at erosionen på overfladen blot får det til at se ud, som om ferskvandsgrotten er skabt oppefra og ned.

Men det er værd at undersøge hypotesen på andre ferskvandsgrotter i lyset af de nye og »imponerende« estimater, udtaler lektor i geologi Francesco Sauro fra University of Bologna i Italien til Science ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Mystisk kæmpehaj fra havets dyb: For første gang kan vi spore den

Kan vand blive for gammelt?

Dødehavsrullerne: Arkæologer finder den 12. hule

 

91 kommentarer
Vis kommentarer