Verdens lande vil ændre definitionen på et kilo

Indtil nu har vi defineret vægten på et kilo ud fra en fysisk genstand. Men ny innovation betyder, at forskere nu kan fastslå et kilos vægt ved hjælp af en ligning

Kilogrammet bliver opdateret.

Det betyder ikke, at din badevægt pludselig bliver mere overbærende, men at den videnskabelige definition af massen for et kilo bliver omdefineret. Det skriver The Washington Post ifølge Videnskab.dk.

Indtil nu har vi fastlagt massen for et kilo ud fra vægten på en fysisk prototype. En cylinder, som hedder Grand K og er på størrelse med en golfbold.

Læs mere på Videnskab.dk: Se de fascinerende fotos fra krigen i 1864

Siden 1889 har den været prototypen på et kilo – men det ændrer sig nu.

På fredag mødes regeringer fra forskellige lande i Versailles, hvor de efter al forventning godkender den nye standard.

Det vil betyde, at Grand K-metalcylinderen bliver skiftet ud med en definition baseret på Plancks konstant, som er en ligning inden for fysikken.

Læs mere på Videnskab.dk: Internettet sladrer: Her er din sexfantasi

Blandt de syv grundlæggende måleenheder, som vi bruger til at måle verden op, er kiloet det sidste, der får en videnskabelig definition.

'Det her kan kaldes en festlig anledning, fordi det er den sidste standard fra 1875, som endelig bliver erstattet af ny innovation,' siger Martin Milton, der er direktør i Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), i et interview med Associated Press.

De syv grundlæggende måleenheder er: Kilo, meter, sekund, ampere, kelvin, mol og candela.

Standarden for de resterende seks måleenheder har tidligere været baseret på fysiske genstande.

For eksempel plejede længden på en meter at blive defineret ud fra længden på en aflang metalstang.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter

2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie

Derfor vågner du op med ’jern’ på

57 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere