Verdensrekord: Robot løser professorterning på 0,38 sekunder

Man kan knap nå at blinke, inden alle 54 farveflader er på plads

Den nye rekord for at løse Rubiks terning, der også er kendt under navnet ’professorterningen’, lyder på 0,38 sekunder og er sat af en robot.

Robotten er udviklet af to studerende fra Massachusetts Institute of Technology i USA, der er bedst kendt under forkortelsen MIT.

Det skriver livescience.com ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se en video af de studerendes Rubiks-robot i aktion.

Den nyudviklede robot er 0,26 sekunder hurtigere end den tidligere rekord på 0,64 sekunder, der blev sat af en anden robot i 2016.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan løser man en Rubiks terning på fem sekunder

Da de to studerende udviklede deres nye Rubiks-verdensmester, var de netop inspirerede af den tidligere rekordholder - en robot, der var bygget af den tyske ingeniør Albert Beer.

- Vi så videoer af den tidligere robot, og vi noterede os, at de motorer, der blev brugt, ikke var de hurtigste, der kunne bruges, fortæller den ene af de to studerende, Jared Di Carlo, til livescience.com ifølge Videnskab.dk.

Sammen med sin medstuderende Ben Katz gav han sig til at udvikle en optimeret Rubiks-robot, der bestod af seks individuelle motorer - en til hver flade på terningen.

Læs mere på Videnskab.dk: IQ-test er et dårligt mål for intelligens

Terningen bliver filmet af to kameraer, der hjælper robotten med at identificere farverne på terningens felter.

Ud fra en algoritme, der også blev brugt i den tidligere robot, løser den så Rubiks-terningen.

På Videnskab.dk kan du også se den nuværende menneskelige verdensrekord på 4,59 sekunder blive sat af sydkoreaneren Seung Beom Cho.

Andre artikler på Videnskab.dk

Lego-robotter løser sudoku og leger med professorterning

Simpel visuel test kan afsløre din IQ

Tag testen: Er du klog nok til universitet?

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere