Vidste du, at gorillaer kan synge?

Forskere kan få hjælp til at opklare, hvordan de første mennesker udviklede et sprog, ved at lytte til gorillaer. Aberne nynner, når de spiser.

Foto: WikiCommons
Foto: WikiCommons

Måske har du nynnet med, når Kong Louie synger »I wanna be like you« i Disneys tegnefilm Junglebogen? Kong Louie er en syngende orangutang, og noget lignende findes faktisk i den virkelige verden. Det skriver Videnskab.dk.

Indtil for nylig har chimpansen dog sunget solo - men nu har den tyske forsker, Eva Luef fra Max Planck Institute for Ornithology i Tyskland, opdaget, at også chimpansens fætter, gorillaen, er med på noderne. Det skriver newscientist.com.

Læs mere på Videnskab.dk:

Indavl hos bjerggorillaer har ingen konsekvenser

 

Gorillaer har to forskellige sange på repertoiret

Eva Leuf undersøgte to grupper af lavlandsgorillaer i Congo. Hun opdagede, at gorillaerne lavede to forskellige lyde, når de spiste. Den ene lyd var et slags tilfreds suk. Den anden lyder, som om gorillaen nynner en lille, glad melodi.

Læs mere på Videnskab.dk: Abe-forsker afliver myter i 'Abernes Planet'
 

Gorillaernes sang kaster lys over sprogets udvikling

Forskerne mener, der er to grunde til, at gorillaen kan bryde ud i sang: Den ene er for at vise tilfredshed med det, de spiser. Den anden er for at fortælle de andre gorillaer, at det er spisetid.

Læs mere på Videnskab.dk: Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
 

Opdagelsen fortæller ikke kun noget om gorillaens gøren og laden, den kan faktisk også være med til at opklare, hvordan sproget har udviklet sig hos de allerførste mennesker.

- Det giver en god indsigt i, hvordan betydningen i signaler fra dyr er opstået, og også i det sociale pres, der kan drive den fleksibilitet, vi ser i sproget, fortæller psykolog Zanna Clay, som har studeret abers kommunikation ved University of Birmingham i England, men som ikke har deltaget i dette studie.

Studiet er udgivet i tidsskriftet PLOS.

Du kan høre gorillaen nynne på Videnskab.dk.
 


Andre artikler på Videnskab.dk:

Studie af 1,5 mio. danske kvinder slår fast: Det koster kassen at få børn tidligt
SpaceX vil sende første private rumskib til Mars
Hvad sker der med naturen og dyrelivet, når der er krig?
 

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere