Vild plan: Harpun skal fange skrald i rummet

Løsningen på det stigende problem med rumskrot er en harpun i kredsløb, mener et amerikansk firma, der vil skyde skrottet ned

Jorden set fra Den Internationale Rumstation, ISS. Foto: Randy Bresnik/NASA via AP
Jorden set fra Den Internationale Rumstation, ISS. Foto: Randy Bresnik/NASA via AP

Vi har efterhånden efterladt så meget skidt og skrammel i kredsløb om planeten, at vi skal bruge en rum-skraldemand.

Det mener det britiske rumforskningsinstitut Surrey Space Centre, der netop har præsenteret sin plan for, hvordan vi får styr på rodebutikken. Det skriver bbc.com ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se en video af forskernes vilde plan.

Løsingen er kort og godt en 1 meter lang harpun med modhager, der skal jage gammelt rumskrot, som den kan spidde og tvinge ned gennem atmosfæren, hvor det vil brænde i stykker.

Læs mere på Videnskab.dk: Se de eventyrlige billeder fra Voyager 2’s rumrejse

Airbus-harpunen, som den bliver kaldt, kan foreløbig på få meters afstand bryde igennem et op til tre centimeter tykt lag aluminium - et materiale, der typisk bruges til rumfartøjer.

Næste skridt er, at harpunen skal lave samme præstation i en afstand af 25 meter. Det svarer til afstanden, der vil være, når harpunen skal gennemtrænge rumskrot i rummet.

Harpunen bliver designet med henblik på at kunne fange og destruere Det Europæiske Rumagenturs (ESA) satellit Envisat, der har været inaktiv siden 2012.

- Hvis vi kan designe en harpun, der kan håndtere Envisat, så bør det være muligt at håndtere alle typer rumfartøjer, inklusiv de mange første rakettrin (første del i flertrinsraketter, red.), der stadig er i kredsløb, fortæller projektingeniør Alastair Wayman til bbc.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Se NASAs nye high-tech rumdragt

Førhen har man brugt net og robotarme for at samle rumskrot ind, men harpunen har i kraft af sin enkelthed visse fordele, da rumfartøjer ofte roterer, hvilket for eksempel kan være svært at håndtere med en robotarm, forklarer Alastair Wayman yderligere til bbc.com.

Det Europæiske Rumagentur har sat alle sejl ind for at fange Envisat-satellitten, og i næste måned vil agenturet teste en miniature-version af Airbus-harpunen i rummet.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad sker der, hvis man affyrer en pistol i rummet?

Evolutionsbiolog: Intelligente rumvæsener må eksistere

Forskere afliver populære rummyter: Solen er ikke gul

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere