Vild plan: Vind- og solenergi i Sahara kan gøre ørkenen grøn

Hvis man dækker 9 millioner kvadratkilometer med solceller i Sahara, kan man både gøre ørkenen grønnere og dække verdens energibehov, siger amerikanske forskere

Foto: AP/Jerome Delay
Foto: AP/Jerome Delay

Solceller og vindmøller kan påvirke klimaet i et lokalområde, hvis der vel at mærke er nok af dem, og det kan både gøre skade og gavn.

Nu viser et nyt studie, baseret på klimamodeller, at installation af vindmøller og solceller i et stort område af Saharas ørken kan have en særdeles gavnlig effekt. Det skriver University of Illinois i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

Vindmølle- og solcelleparkerne, der bliver simuleret i studiet, ville dække et område på mere end 9 millioner kvadratkilometer i alt (svarende til cirka 4 gange Grønlands areal, red.).

Læs mere på Videnskab.dk: 2.500 år gamle tatoveringer fundet på mumie

Mens vindenergien ville generere omkring 3 terawatts, ville solcellerne kunne generere hele 79 terawatts, og det overstiger langt det globale behov for energi. Forbruget globalt lå i 2017 på 18 terawatts.

En sideeffekt af de store anlæg vil være mere regn i området på grund af ændringer i temperaturen:

I gennemsnit kan nedbørsmængden i Sahara øges med 0,25 millimeter om dagen, mens det nærliggende område Sahel kan få hele 1,12 millimeter mere dagligt.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal vi have sex med robotter?

- Den øgede mængde regn og vegetation, kombineret med ren elektricitet fra sol- og vindenergi, kan hjælpe landbruget, den økonomiske udvikling og den sociale velstand i Sahara, Sahel, Mellemøsten og andre egne i området, udtaler Safa Motesharrei, en af forskerne bag studiet.

Forskerne bag har blandt andet valgt at fokusere på området omkring Sahara på grund af beliggenheden.

Afrika ligger tæt på både Europa og Mellemøsten, og alle tre områder har i disse år et voksende behov for energi.

Andre artikler på Videnskab.dk

Simpel visuel test kan afsløre din IQ

Hvorfor væmmes vi ikke ved sex?

Endelig: Forklaring på mystiske lys i havet

19 kommentarer
Vis kommentarer