Vildt fund: Så gammel er verdens ældste illustrerede bog

Bogen beskriver egypternes rejse gennem dødsriget, og det gik ikke stille for sig

Det var normalt at skrive på indersiden af kister i det gamle Egypten. (Foto: Harco Willems/ den videnskabelige artikel)
Det var normalt at skrive på indersiden af kister i det gamle Egypten. (Foto: Harco Willems/ den videnskabelige artikel)

Egypternes rejse gennem dødsriget blev ikke anset som en hyggelig picknick-tur.

Derfor havde de brug for udførlige beskrivelser og gode råd til turen.

Én af disse blev fundet under en udgravning i 2012, og nu viser det sig, at det er verdens ældste eksemplar af en illustreret bog.

Det skriver New York Times ifølge Videnskab.dk.

Det er belgiske egyptologer, som står bag fundet af verdens ældste illustrerede bog, som de stødte på i nekropolisen - den underjordiske dødeby eller gravkompleks - Deir el-Bersha i Egypten.

Der er tale om en guide gennem dødsriget, kaldet ’De To Vejes Bog’.

Læs mere på Videnskab.dk: Antikkens sidste vidunder gemmer på hemmeligheder

I studiet om fundet, som er udgivet i Journal of Egyptian Archaelogy, beskriver hovedforfatter og professor i Egyptologi Harco Willems det bemærkelsesværdige fund, der dukkede op under udforskningen af et 4.000 år gammelt gravkammer.

Desværre var gravstedet og –gangene tidligere blevet besøgt af uforsigtige forskere såvel som gravrøvere. Sarkofagrester lå spredt og rådnede i mørket.

På dem fandt Willems inskriptioner.

- Disse 'kistetekster' har en tendens til at placere den afdøde i Gudernes verden, fortæller Harco Willem stil The New York Times.

- På den måde er det ikke unormalt at støde på 'Bogen om de to Veje', vurderer han.

Der er nemlig tidligere fundet eksempler på sådanne guidebøger til dødsriget, men det her er den hidtil tidligste variant. Den stammer fra det Mellemste Rige, 2055-1650 f.v.t.  

Der var ikke meget ro over døden under faraoernes tid.

Ifølge guidebogen findes der to muligheder for gennemrejse i dødsriget med den endelige destination: Dødsguden Osiris’ guddommelige tribunal.

Ifølge bogen måtte man stå ansigt til ansigt med dæmoner, flammemure og bevæbnede dørvogtere for at nå til tribunalen, hvor gevinsten kunne være et evigt, guddommeligt liv.

Så der er ikke noget at sige til, at det har været rart at have en 'Turen går til… Dødsriget' med sig på rejsen til det farefulde hinsides.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan laver jeg en mumie?

Hvorfor er piger så ondskabsfulde mod hinanden?

Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik?

 

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere