Vildt! Ninjarobot kan potentielt hoppe ud af atmosfæren

Trods sin beskedne størrelse kan Salto-robotten hoppe højere og bedre end mennesker.

Forskere ved University of California, Berkeley har skabt en lille robot med hidtil usete hoppeevner. Robotten er den bedste nogensinde til høje spring, og den når, trods sin lille størrelse, højere springhøjder end mennesker. Det skriver cnet.com ifølge Videnskab.dk.

Robotten er døbt Salto, og selvom den kun er godt 25 cm høj, når den strækker sig i fuld længde, kan den på ét hop nå omkring en meter op i luften. 

Se den utrolige ninjarobots vilde spring i en video på Videnskab.dk.

Salto-robottens helt særlige egenskab er dog dens evne til at udøve flere lodrette hop efter hinanden, fuldstændig som en ninja eller legendariske Jackie Chan. Teoretisk set ville robotten - med høje nok vægge at hoppe op ad og uendelig energi - kunne hoppe ud af atmosfæren.

Den hoppende robots design er baseret på den afrikanske halvabe galagoen, som er en af naturens bedste højdespringere. 

- Dyr, som er bygget specielt til at hoppe, har en slags supersammenkrøbet kropsholdning. Jo længere de bliver i denne stilling, jo mere energi kan de overføre til deres sener, og jo mere energi kan de således få igen til at hoppe. Derfor byggede vi Salto med de samme evner,- siger Duncan Haldane, som er robotforsker ved UC Berkeley og medforfatter på det nye studie, i videoen øverst i artiklen.

Læs også på Videnskab.dk: Pas på! Intimbarberede har markant flere kønssygdomme

Denne opbygning af Salto-robotten betyder, at den er rekordindehaver af det højest vertikale robothop nogensinde målt, ifølge forfatterne bag det nye studie.

Hoppet defineres som den højde, noget kan nå med ét enkelt hop inden for Jordens tyngdefelt, delt med hyppigheden med hvilken hoppet kan udføres.

Næste skridt for robotforskerne er at hente inspiration fra sportsgrenen parkour til at skabe en robot, som hurtigt kan nagivere gennem landskabet ved at udvælge de bedst spots til afsæt for sine hop. Håbet er, at en sådan 'parkour-robot' måske kan spille en rolle i eftersøgninger og redningsmissioner, skriver cnet.com.

Den er beskrevet i et nyt studie i tidsskriftet Science Robotics.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere: Fingre afslører længden på penis

Nååhr! Storøjet, nuttet blæksprutte charmerer forskere

Forskere opdager universelt ansigtsudtryk kaldet 'not face'

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen