Vildt: Snegl fanger rovdyr i 'superlim'

En australsk snegl limer sine angribere fast og snegler sig derefter stille og roligt videre

Det er ikke svært at gætte, hvorfra sneglen har fået det almindelige navn red triangle slug - 'rød trekant-snegl' (Foto: Ros Runciman / Wikimedia Commons)
Det er ikke svært at gætte, hvorfra sneglen har fået det almindelige navn red triangle slug - 'rød trekant-snegl' (Foto: Ros Runciman / Wikimedia Commons)

Er man ikke verdens hurtigste dyr, så må man finde på en anden forsvarsmekanisme, hvis man ikke vil ædes.

En australsk snegl, kaldet Triboniophorus graeffei eller 'red triangle slug' (rød trekant-snegl, red.), producerer for eksempel klistret slim, der fungerer som en slags superlim. Det skriver NewScientist ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en frø, der sidder fast i sneglens klister.

Hvis en frø sniger sig ind på sneglen, vil frøen komme til at sidde fast - i flere dage. Men hvordan sneglen selv undgår at sidde fast er fortsat et mysterium.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor falder påsken forkert i år

John Gould fra University of Newcastle i Australien opdagede på en tur i nationalparken Watagans en gren med en snegl og en frø på.

Da frøen ikke havde flyttet på sig i 10 minutter, valgte John Gould at tage gren med indhold med tilbage til sit laboratorium.

Dagen efter havde frøen stadig ikke flyttet sig, og da man endelig valgte at hjælpe den fri, blev den ved med at klistre fast til alle mulige overflader, på grund af det slim der stadig sad på dens krop.

Man kender til to andre sneglearter, der producerer en lignende klistret slim, men det er første gang, man ser 'sneglelimen' brugt i naturen, forklarer Jose Valdez, der er tilknyttet Aarhus Universitet i Danmark og er medforfatter på det nye studie, til New Scientist.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal jeg pudse næse eller snøfte snot?

Limens styrke indikerer, at den ikke kun fungerer som en afledningsmanøvre – frøen ville i naturen sandsynligvis være blevet ædt, eller også var den død af vandmangel, før ’limen’ stoppede med at virke.

En særlig kvalitet ved 'limen' er desuden, at fugtighed giver den fornyet styrke, hvorimod den stopper med at virke, hvis den tørrer ud. 

Et forskerhold vil, med inspiration fra slim fra en anden snegleart ved navn Arion subfuscus, udvikle en lim til sårbehandling hos mennesker.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Styrer du selv, hvem du forelsker dig i?

Forsker-jubel: Endelig kan vi forklare mystiske billeder fra regnskoven

Hvad er det for en mærkelig… fisk?

 

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere