Virkelighedens ’Walking Dead’ har ramt Vejle

Verden er i kaos. Økonomien, klimaet og ressourcerne er i krise. Derfor har regeringen spredt en genetisk designet zombie-svamp, som skal udrydde Jordens befolkning. Sådan lyder fortællingen i et vaskeægte spøgelseshus i Vejle

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP

De gamle industribygninger ved Spinderihallerne i Vejle forvandles i oktober måned til Dystopia Haunted House - et hjem for zombier, monstre og klamme kryb. 

Da Dystopia Haunted House første gang i 2014 slog dørene op til deres spøgelseshus, var det med monster- og uhyggeforsker Mathias Clasen i ryggen.

Som en slags videnskabelig rådgiver hjalp han arrangørerne med at gøre oplevelsen så uhyggelig som mulig. Samtidig øjnede han en mulighed for at samle data ind om, hvad der egentlig skræmmer folk.

De data har dannet grundlag for 2015-versionen af det uhyggelige hus, som nu - takket være forskningen - er blevet endnu mere skræmmende end sin forgænger. Du kan komme på rundvisning i Dystopia Haunted House i en video hos Videnskab.dk...Hvis du tør!

Sidste år blev Dystopia Haunted House besøgt af omkring 3.500 mennesker. 700 af dem deltog i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de blandt andet svarede på, hvad de syntes var mest uhyggeligt i huset.

Her fandt Mathias Clasen ud af, at det særligt var fobi-objekter såsom edderkopper, mørke og højder, der skræmte vovepelsene. Derfor er der blevet skruet ekstra op på fobiparametrene i 2015.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

I år er det desuden muligt at gå gennem huset alene eller to og to, for når man er alene, bliver man mere ængstelig.

Når man træder ind i dystopiens univers i Spinderihallerne bliver man hovedperson i fortællingen om en verden i kaos. Økonomien er brudt sammen. Klimaet er i krise. Verdens ressourcer er ved at løbe op. 

I et forsøg på at skabe en ny verden for sig selv spreder den fascistiske regering en genetisk designet zombie-svamp, som skal udrydde Jordens befolkning. En krig om verdensherredømmet bryder ud mellem regeringen, en flok fanatiske kultister og zombierne. 

Missionen er nu at finde den først smittede person - 'Patient Zero' - og få fat i essensen fra hendes rygmarv. Tilsyneladende den eneste mulighed for at undgå smitte.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Sådan overlever du, når zombierne overtager verden

Vores DNA elsker gyserfilm

Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

Bermuda-trekanten: Monsterbølger kan smadre alt på deres vej

5 kommentarer
Vis kommentarer