Wow! Dykkere møder GIGANTISK gople

Dykkerne fik lov boltre sig med den kæmpemæssige vandmand, før den svømmede væk

Se den enorme gople her. Video: Dan Abbott og Lizzie Daly

- Jeg har aldrig set så stor en før.

Sådan siger havbiolog Lizzie Daly om den enorme gople, hun sammen med kameramanden Dan Abbott mødte under et dyk ud fra kysten i engelske Cornwall ifølge The Guardian.

Daly står bag tiltaget 'Wild Ocean Week', som er en syv dages ekspedition, der skal skabe mere opmærksomhed om marinelivet ved de britiske kyster.

Daly og Abbott stødte på den gigantiske vandmand under optagelser til 'Wild Ocean Week', og selvom den med sin længde på over halvanden meter er den største de nogensinde har set, er det faktisk ikke usædvanligt at støde på vandmænd i den størrelse i britisk farvand.

Hvert år svømmer de nemlig fra Atlanterhavet og ind mod de vestlige britiske kyster, hvor vandtemperaturen er højere.

- Det er velkendt at de bliver så store, men jeg har aldrig før set en i den størrelse, fortæller Lizzie Daly til CBS.

- Dan siger, at han heller aldrig har set en.

De to endte med at tilbringe omtrent en time med at filme kæmpegoplen, der, på trods af sin størrelse, ikke er farlige at komme i nærheden af.

- De er ingen trussel mod mennesker. De brænder ganske lidt, men forvolder ingen skade på mennesker, forsikrer Lizzie Daly.

Overfor The Guardian understreger havbiologen, at hendes reaktion nok havde været anderledes, hvis det havde været en portugisisk orlogsmand hun var stødt på. At blive brændt af sådan en kan nemlig være potentielt dødeligt for mennesker.

 

At Lizzie Day nævner frygten for den portugisiske orlogsmand, er ikke tilfældigt. Her er et eksemplar af den farlige gople skyllet i land i det sydlige England. Video: AP.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere