Wow: NASA afslører deres nye Mars-rover

NASA har netop afsløret deres nye Mars Rover-køretøj til næste mission, 2020, på den røde planet. (Illustration: NASA)
NASA har netop afsløret deres nye Mars Rover-køretøj til næste mission, 2020, på den røde planet. (Illustration: NASA)

Det nyeste rumfartøj er (næsten) landet. I hvert fald i medierne..

Som en del af NASA’s rumfartsprogram om at undersøge planeten Mars og lede efter liv der, har NASA afsløret deres nye '2020 Mars Rover', som er det fartøj, der skal sendes op i juli 2020.

Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

2020 Mars Roveren er spækket med gadgets.

- Den er designet til at lede efter liv, så den har en masse forskellige instrumenter, som vil hjælpe os til at forstå de geologiske og kemiske sammensætninger på Mars’ overflade, siger stedfortrædende leder af missionen, Matt Wallace.

Læs mere på Videnskab.dk: Bliver man mere fuld af at drikke med sugerør?

Noget af det udstyr, som er ombord, er 23 kameraer, 2 ’ører’, som skal lytte til Mars’ vinde, og lasere, som skal bruges til kemiske analyser.

Roveren har arme med bor, så den kan åbne sten, på steder hvor, forskerne tror, der er mulighed for liv.

- Det, vi leder efter, er det gamle mikrobielle liv – fra milliarder af år siden på Mars, da planeten var meget mere jordlignende, siger Wallace.

Dengang havde den røde planet varmt overfladevand, en tykkere atmosfære og en magnetisk kraft omkring sig, forklarer han.

2020-fartøjet er på størrelse med en bil, og det har seks hjul, så det kan køre i stenet terræn. 

2020-roveren skal kun køre omkring 180 meter på en dag. Den kører på en mini-atom-reaktor og menes at kunne køre i cirka 2 år.

Det er meningen, at dette fartøj skal være forudgående, for at mennesker kan lande på Mars.

Ombord på roveren er der derfor udstyr, der kan lave oxygen, som en dag vil kunne bruges af mennesker til at trække vejret, samt benzin til en returrejse tilbage til Jorden

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Er vi alene i rummet, fordi alle andre civilisationer er uddøde?

Rum-jura: Hvad sker der, hvis en astronaut pander en anden astronaut ned ude i rummet?

Hvorfor er planeter runde?
 

123 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere