Annonce:
Annonce:

Vild udmelding fra Letland

Letland anklager Rusland for at "statssponsorere terrorisme" og opfordrer andre lande til at gøre det samme

Letlands parlament (billedet) har vedtaget en udtalelse, der blandt andet erklærer Rusland skyldig i folkedrab. (Arkivfoto). Foto: Gints Ivuskans/Ritzau Scanpix
Letlands parlament (billedet) har vedtaget en udtalelse, der blandt andet erklærer Rusland skyldig i folkedrab. (Arkivfoto). Foto: Gints Ivuskans/Ritzau Scanpix
Annonce:

Det lettiske parlament har torsdag vedtaget en udtalelse, der erklærer Rusland skyldig i 'målrettet folkedrab mod det ukrainske folk'.

I udtalelsen lyder det også, at parlamentet 'anklager Rusland for at statssponsorere terrorisme'. De lettiske parlamentsmedlemmer opfordrer andre 'ligesindede' lande til at udtrykke samme holdning.

Letland, der er et af de tre baltiske lande, grænser op til Rusland.

Landets parlament siger torsdag, at det betragter 'Ruslands vold mod civile - udført i jagt på politiske mål - som terrorisme'.

Derudover opfordrer parlamentsmedlemmerne EU til at stoppe med at udstede turistvisa vil både russere og hviderussere.

Ifølge Letlands parlament er Ruslands invasion af Ukraine udført 'med støtte og engagement fra det hviderussiske regime'.

Rusland angreb Ukraine for fem en halv måned siden.

Det skete, da præsident Vladimir Putin i de tidlige morgentimer 24. februar meddelte, at han havde sat gang i en 'særlig militær operation'.

Få minutter senere var der meldinger om eksplosioner i flere ukrainske byer.

Da Rusland indledte invasionen, var det indledningsvist med en bred offensiv, der også rettede sig mod hovedstaden Kyiv.

Det lykkedes dog ikke for de russiske styrker at erobre byen, og siden da har deres fokus primært været rettet mod det østlige og sydlige Ukraine.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: