Voldsomme sammenstød: Frygt for stor festdag

Mandag er dusinvis såret under voldelige sammenstød mellem palæstinensere og politi i Jerusalem, der frygter for fejring i byen

Kampe i Jerusalems gader. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
Kampe i Jerusalems gader. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix

Mandag morgen fortsætter de voldsomme sammenstød mellem palæstinensiske demonstranter og Israelske sikkerhedsstyrker ved al-Aqsa moskéen i Jerusalem.

Her er op mod 100 demonstranter blevet såret, melder nyhedsbureauet AFP.

De brutale kampe får FN’s generalsekretær, António Guterres, til at opfordre Israel til at udvise 'maksimal tilbageholdenhed' i Jerusalem forud for madagens festdag i byen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix

Vigtig festdag
Volden fortsætter nemlig før mandagens planlagte march, som skal markere Israels overtagelse af Jerusalem under Seksdageskrigen i 1967 - en årsdag, som kaldes 'Jerusalemdagen' i den jødiske stat, skriver The Guardian.

Israel erobrede den østlige del af Jerusalem under krigen i 1967 og har annekteret Østjerusalem. Det er ikke internationalt anerkendt.

Udmeldingen fra FN-chfen kommer ligeledes, efter at spændingerne de seneste uger er steget i den østlige del af byen.

Her har der i flere uger været palæstinensiske demonstrationer mod israelske bosætteres forsøg på at overtage arabiske hjem i Sheikh Jarrah-kvarteret.

Fredag og lørdag førte spændingerne til alvorlige sammenstød mellem palæstinensere og israelsk politi ved Tempelpladsen, hvor både Grædemuren og al-Aqsa-moskéen ligger. Her blev hundredvis af mennesker såret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vrede palæstinensere brænder dæk af i det østlige Jerusalem. Foto: Abbas Momani
Vrede palæstinensere brænder dæk af i det østlige Jerusalem. Foto: Abbas Momani

FN siger stop
António Guterres mener, at Israel må 'udvise maksimal tilbageholdenhed og respektere retten til at forsamle sig frit', lyder det fra FN-talsmand Stephane Dujarric i en udtalelse.

- Generalsekretæren udtrykker dyb bekymring for den fortsatte vold i det besatte Østjerusalem og muligheden for at palæstinensiske familier kan blive sat ud af deres hjem.

- Han opfordrer Israel til at indstille nedrivninger og udsættelser, lyder det videre.

Hele weekenden har der været sammenstød mellem palæstinensiske og israelsk politi i Jerusalem. Foto: Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix
Hele weekenden har der været sammenstød mellem palæstinensiske og israelsk politi i Jerusalem. Foto: Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix

Møde i Sikkerhedsrådet
Weekendens uroligheder er de værste ved al-Aqsa i årevis. Moskéen er det tredjemest hellige sted i islam efter Mekka og Medina og ligger på Tempelbjerget.

FN har tidligere udtrykt bekymring over situationen i Jerusalem.

Også Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien har i fællesskab opfordret Israel til ikke at udvide landets bosættelser i palæstinensiske områder.

FN's Sikkerhedsråd skal mandag mødes for at diskutere spændingerne i Østjerusalem.

Flere unavngivne diplomater oplyser, at mødet sker efter ønske fra næsten to tredjedele af rådets 15 medlemslande.

Israel erobrede den østlige del af Jerusalem under krigen i 1967 og har annekteret Østjerusalem. Det er ikke internationalt anerkendt.