Wangs valg - Der skal være fis og ballade

Siden det blev tilladt at hænge valgplakater op, har der været mange bud på sjove sloganer. Der er dog et slogan, som tager opmærksomheden

Den 65-årige politiker Heidi Wang (V) er de seneste dage gået viralt med sine opsigtsvækkende valgplakater.

Med en stor portion selvironi skriver Wang blandt andet 'Stem her eller med hjem?' og 'Mindre tvang, mere Wang'.

Ekstra Bladet har snakket med den underholdende politiker, som med sine egne ord 'ikke kan lade være, for jeg er vist bare en ret sjov kineser'.

Og på en sjov måde kan man også få seriøse ting ud, mener Wang.

Heidi Wang kører rundt i de københavnske gader med sit budskab 'Mindre tvang, mere Wang'. Privatfoto.
Heidi Wang kører rundt i de københavnske gader med sit budskab 'Mindre tvang, mere Wang'. Privatfoto.

Kompliment til asiaterne
Det første spørgsmål, der falder en ind, når man snakker med Heidi Wang og hendes utrolige selvironi, er, om hendes måde at promovere sig selv under valgkampen aldrig bliver misforstået.

- Nej, tværtimod. Det er jo sådan noget, vi (asiater red.) selv går rundt og siger, griner Heidi Wang.

- Kinesere er flittige mennesker på arbejdsmarkedet, og i de asiatiske restauranter synes de egentlig bare, at det er sødt og tager det som et kompliment, når danskere gentager dem, siger politikeren, hvis slogan fra valgplakaterne stammer fra sætningen 'spis her eller med hjem?', der ofte bliver sagt ved asiatiske takeaways.

Dog understreger Heidi Wang, at der selvfølgelig er en balance, og den balance nogle gange kan være svær.

- Når jeg siger det - med min baggrund og mit udseende - er det jo åbenlys selvironi. Det kan selvfølgelig godt blive misforstået, hvis det var en hvid mand, som havde brugt det samme slogan.

Politik betyder man forsvinder om natten
Tilbage i 1986 kom Heidi Wang til Danmark med sin eksmand, som hun mødte under sin kandidat i Texas.

De første år boede Heidi Wang i Esbjerg, men i 1996 flyttede hun til København, da hun blev tilbudt et job i lufthavnen, hvor hun arbejdede for SAS og tog sig af de asiatiske afgange.

Det var tilfældigheder, som gjorde, at Heidi Wang i 2001 stillede op til kommunalvalget.

Første gang Heidi Wang stillede op til kommunalvalget, var tilbage 2001. Her foregik ddt dog mere sikkert og uden diverse sloganer. Privatfoto
Første gang Heidi Wang stillede op til kommunalvalget, var tilbage 2001. Her foregik ddt dog mere sikkert og uden diverse sloganer. Privatfoto

- Der hvor jeg kommer fra betyder politik, at man forsvinder om natten, siger Heidi Wang.

- Men jeg mødte en mand fra Venstre, som spurgte, om jeg ikke kunne være interesseret i at komme med til nogle arrangementer, og med masser af træning og hjælp, blev jeg mere tryg og turde stille op i 2001.

Siden har lokalpolitikerne ikke været ude af politik og kan i år fejre 20-års jubilæum.

Seriøst budskab
Selvom der er meget sjov i Heidi Wang - både når man taler med hende, men også det hun vælger at dele på de sociale medier, vil den københavnske politiker også tages seriøs.

- For mig handler det om det frie valg. Hvis jeg skriver 'frihed til at vælge', hvor mange likes får jeg så?

- Når man bruger tid og kræfter på at få sit budskab frem, vil man også gerne have, at det når så mange mennesker, som muligt. Jeg har valgt en lidt mere skæv måde at promovere mig selv, men jeg kan jo se, at det virker, siger Heidi Wang, der siden 2013 har valgt en mere humoristisk tilgang på valgplakaterne.

Ifølge Heidi Wang er humor en essentiel del af at være dansker, og det er noget, som hun nyder ved det her land.

- Ytringsfrihed er rigtig fin, men humor er jo en del af en danskers DNA - både den sorte humor, men også selvironi, siger Heidi Wang.

Derfor har Wang valgt en valgkamp fyldt med humor. Blandt andet har hun skrevet en valg-sang til hyldest for Vestjylland.

- Den hedder The Wang-song og skrevet på vestjysk. Faktisk blev jeg drillet, da jeg kom til København til i 1996, fordi jeg havde vestjysk accent oven i min accent. Så den her sang er altså en hyldest til Vestjylland.

Udover asiatiske hentydninger, elsker Heidi Wang også at dyrke det vestjyske. Privatfoto
Udover asiatiske hentydninger, elsker Heidi Wang også at dyrke det vestjyske. Privatfoto

Og selvom den vestjyske-kinesiske politiker er godt over 60, skal man nok forberede sig på lidt mere Wang-humor i fremtiden.

- Jeg stiller op så længe, jeg kan kravle op ad lygtepælen, griner Heidi Wang.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladets valgprogram gennemgår de bedste valgplakater. Se med i videoen herunder.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær