YouSee lover at betale for nedbrud: Undskyld Danmark

Over 90 procent er oppe at køre igen, siger YouSee - og lover en kompensation til de mange ramte kunder

YouSee lover nu en kompensation til alle de Tv-kunder, der bl.a. gik glip af dronningens nytårstale i går. Foto: EB
YouSee lover nu en kompensation til alle de Tv-kunder, der bl.a. gik glip af dronningens nytårstale i går. Foto: EB

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

YouSee lover nu kompensation til de hundredtusindvis af seere, hvis tv gik i sort midt på eftermiddagen i går.

Tv-udbyderen kan dog endnu ikke sige på hvilken måde, kunderne vil få kompesation.

'Jeg kan desværre endnu ikke sige hvilken form for kompensation, der bliver tale om, men der kommer en kompensation. Vores primære fokus er at få sikret at alle vores kunder får Tv igen.'

'Vi kommer til at informere bredt ud i løbet af de næste timer og dage, herunder også på vores Facebook side og på yousee.dk,' svarer YouSee talrige vrede brugere på sin Facebook-side.

Plaster på såret
Pressekontakt Nis Peder Koldby kan over for Ekstra Bladet heller ikke løfte sløret yderligere:

- Jeg ved det ikke endnu.

- Men der kommer en eller anden form for plaster på såret. Det tager vi stilling til, når problemerne er løst, siger Nis Peder Koldby.

Han oplyser i øvrigt,  at over 90 procent af kunderne her ved middagstid har fået deres helt eller delvist signal tilbage.

- Det betyder, at vi mangler omkring 150.000 kunder.

- De vil forhåbentlig komme på i løbet af nogle timer.

Søndag eftermiddag lovede YouSee, at de fleste kunder var tilbage i drift.
Søndag eftermiddag lovede YouSee, at de fleste kunder var tilbage i drift.
 

Se også: Yousee-kunder raser: Vil have pengene tilbage

Vrede kunder
På YouSees facebookside vælter det dog fortsat ind med kommentarer fra vrede kunder:

'4500 kr. i kvartalet for tv/internet med nedbrud i så mange timer og på sådan en dag. Det er ikke ok !!!,' skriver bl.a. Bente Hansen.

Flere raser også over, at nedbruddet falder sammen med, at YouSee fra i dag har hævet prisen på de forskellige Tv-pakker.

 

Se også: Total tv-panik nytårsaften: TV-udbyder er gået i sort

Meget uheldigt
Der er bare ikke nogen sammenhæng der, siger presseansvarlig Nis Peder Koldby:

- Det er meget uheldigt med nedbruddet. Det er vi også selv godt trætte af. Og så ikke mindst, at det finder sted på de her to meget store Tv-dage.

- Men de to ting hænger jo ikke på nogen måde sammen.

YouSee kan dog fortsat ikke forklare, hvad der så er baggrunden for, at teknikken svigter så massivt lige nu.

Se også: Yousee stadig ramt: Ved ikke hvorfor danskernes tv forsvandt

Kunde: Godt I løser det
Der er dog også mange kunder, der sender en venlig nytårshilsen til de hårdt prøvede medarbejdere.

- Stakkels YouSee, sådan nogle ting sker, det er bare uheldigt.

- Vi fik en god aften alligevel, ingen skade sket og dronningens tale så vi på TV2 på computeren, skriver f.eks. Sarah Mortensen.

Du kan se aktuel driftsinformation fra Yousee her.

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

495 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere