Annonce:
Annonce:

Zelenskyj kritiserer præsident: Han spilder sin tid

Ukraines præsident mener, at det er nyttesløst at forsøge at have nogen form for dialog med Rusland

Den har ingen større strategisk værdi, og soldater i tusindtal mister livet i det, der er blevet døbt 'kødhakkeren'. Alligevel fortsætter de voldsomme kampe om at vinde byen Bakhmut ved frontlinjen i øst. Stefan Weichert, der bor i Ukraine og dækker krigen, forklarer her hvorfor

Den har ingen større strategisk værdi, og soldater i tusindtal mister livet i 'kødhakkeren'. Alligevel fortsætter de voldsomme kampe om at vinde byen Bakhmut ved frontlinjen i øst. Stefan Weichert, der bor i Ukraine og dækker krigen, forklarer her hvorfor
Annonce:

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger i et interview, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, spilder sin tid ved at overveje nogen form for dialog med Rusland.

Interviewet er med den italienske avis Corriere della Sera og udgivet søndag.

I interviewet svarer Zelenskyj på et forslag fra Macron om, at Rusland skal 'besejres, men ikke knuses', og at konflikten i Ukraine skal løses med forhandlinger.

De to præsidenter har talt i telefon sammen søndag.

- Det vil være en nyttesløs dialog. Faktisk spilder Macron sin tid. Jeg er nået til den konklusion, at vi ikke er i stand til at ændre den russiske attitude, siger Zelenskyj til den italienske avis.

Annonce:

- Hvis de har besluttet sig for at isolere sig selv i drømmen om at genopbygge det gamle sovjetiske imperium, kan vi ikke gøre noget ved det. Det er op til dem at vælge at lade være med at samarbejde med det internationale samfund med udgangspunkt i gensidig respekt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Volodymyr Zelenskyj (tv.) er uenig i Emmanuel Macrons (th.) idé om, at krigen i Ukraine kan løses med forhandlinger med Rusland. Foto: Mohammed Badra/Ritzau Scanpix
Volodymyr Zelenskyj (tv.) er uenig i Emmanuel Macrons (th.) idé om, at krigen i Ukraine kan løses med forhandlinger med Rusland. Foto: Mohammed Badra/Ritzau Scanpix
 

I interviewet afviser Zelenskyj påstanden, at det er vestlige sanktioner, der har isoleret Rusland.

- Det er i stedet beslutningen om at igangsætte krigen, der har marginaliseret Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.).

Fredag opfordrede Macron Ukraines allierede til at øge den militære støtte til Ukraine.

Han sagde også i et interview med den franske avis Journal du Dimanche, at han ikke tror på en ændring af regimet i Rusland, at der er lille chance for en demokratisk løsning drevet af det russiske civilsamfund, og at der ikke er andet alternativ end at få Putin tilbage til forhandlingsbordet.

Macron har fået kritik fra nogle Nato-allierede, fordi han ifølge dem sender blandede signaler, når det kommer til hans politik i forhold til krigen i Ukraine.

Zelenskyj siger, at han og Macron under deres samtale søndag diskuterede strategi i krigen og fælles beslutninger, der skal træffes inden årsdagen for krigens begyndelse på fredag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Se beskederne

Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: