Om ekstrabladet.dk

Hele Danmarks nyhedsleverandør - og hele Danmarks frikvarter





ekstrabladet.dk er Danmarks suverænt største avis på nettet, målt på antallet af unikke brugere. Måler man på antallet af besøg er vi Danmarks største netmedie overhovedet - det er et tegn på, at folk kommer igen og igen i løbet af dagen, og det er vi selvfølgelig glade for og stolte over, for det betyder at folk har fundet ud af, at der er mere at komme efter på ekstrabladet.dk end andre steder.

Det skyldes, at vi har en af Danmarks største netredaktioner, som udelukkende beskæftiger sig med at skrive på ekstrabladet.dk - indenfor vores hovedstofområder nyheder, sport og underholdning.

Nyheder når de sker
Vi dækker næsten døgnet rundt, så uanset hvornår en begivenhed sker, kan du forvente at ekstrabladet.dk følger sagens udvikling - men vi lægger de fleste kræfter i dagtimerne, hvor vi har klart flest læsere.

Udover at følge aktuelle sager sender vi vore egne folk ud i virkeligheden - på læsernes vegne, så de hele tiden ved, når der sker noget væsentligt. Vores journalister er udstyret med teknik, som gør dem i stand til at rapportere fra et hvilket som helst sted i verden - direkte på ekstrabladet.dk.

Det er en af forskellene på Ekstra Bladet på papir og Ekstra Bladet på internet. Vi har muligheden for hele tiden at følge de aktuelle sager, time for time, minut for minut. På ekstrabladet.dk kan du på kort tid blive opdateret om alt det, der er sket lige nu - og du kan også abonnere på vores Breaking News, så du via SMS eller e-mail får besked, når der sker noget væsentligt.

Det skal også være sjovt
Derudover tilbyder vi underholdning i form af spil, du kan deltage i et hav af konkurrencer - og vi arrangerer også selvstændige events, som f.eks. vores konkurrence om at blive 'sommerens strandsild' - hvor mere end 20.000 stemte Charlotte fra Støvring ind på førstepladsen - og vores store pokerturnering, som har haft deltagelse af 10.000 pokerspillere.

Vi finder de små, sjove og underholdende historier fra ind- og udland, som kan give et lille grin eller sendes rundt på arbejdspladsen. Vi kan jo se, at det er den type historier, der optræder på vores opgørelser over mest sendte artikler.

Flere kanaler
Der er mange som er bekymrede over avisernes fremtid. Det er ikke en pessimisme, vi deler. Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk får sammen flere og flere læsere. Derfor gør vi også meget for at udnytte netmediets muligheder, hvad enten det handler om levende billeder, weblogs med avisens journalister eller anden interaktivitet med læserne.

Når læserne flytter sig, er vi allerede flyttet i forvejen. Derfor udkommer ekstrabladet.dk allerede på mange forskellige platforme: Mobiltelefonen, digitalt tekst-tv og et hav af nye, digitale platforme - som f.eks. den nye PSP - og i et såkaldt RSS-feed, som kan give dig ekstrabladet.dk's nyheder direkte i en ticker på din pc.


Du kan være med til at præge udviklingen på ekstrabladet.dk. Hvis du har gode ideer, ris eller ros til redaktionen, så tøv ikke med at sende en mail.

Hvis du har en god historie eller et tip, kan du via SMS, MMS eller e-mail give besked til vores 1224-tjeneste.


ekstrabladet.dk udgives af Ekstra Bladet Net, som er en selvstændig forretningsenhed under Ekstra Bladet. Ekstra Bladet Net udgiver også:

Side9.dk


Side6.dk

box.dk
(I samarbejde med politiken.dk og jyllands-posten.dk)