Annonce:
Annonce:

Den typiske læser

Ekstra Bladet Annoncesalg kender læserne ud og ind. Og rigtig mange af dem er unge

Annonce:
Annonce:

Den typiske Ekstra Blads-læser - hvem er det?

Ja, det er en mand fra hovedstadsområdet med en erhvervsuddannelse. Han er mellem 30 og 49 år og bor i egen bolig i en familie med hjemmeboende børn mellem 0 og 19 år.

Hans holdning er grundlæggende liberalistisk, han holder af sport og motion, og han har masser af mod på livet. Han er teknologibevidst, men lægger vægt på økonomisk sikkerhed. Husstanden tjener mellem 300.000 og 599.999 kr. om året.

Denne læserprofil er stykket sammen af de oplysninger, som Gallup løbende indsamler om Ekstra Bladets læsere, ikke mindst til brug for avisens annoncesalg.

Naturligvis er denne typiske læser et fantom. Og kunne godt se anderledes ud - ikke mindst kunne vor mand have været en hel del yngre.

Vi har blot på alle de felter, som er analyseret, valgt den gruppe, som repræsenterer den højeste procentdel blandt Ekstra Bladets læsere.

Mange unge læsere
Han er mand, fordi 59 pct. af læserne er mænd, 30-49 år, fordi 40 procent af læserne har den alder. Men hele 29 procent af Ekstra Bladets læsere er faktisk under 30 år! Vi har placeret den typiske læser i hovedstadsområdet, fordi 46 pct. af læserne bor her. Men der bor altså også 34 procent - hver tredje - i Jylland! Den typiske læser har en familie med børn under 19, fordi 23 pct. af læserne har indrettet sig sådan. Men blandt unge under 35 år, som bor i egen bolig og ikke hjemme hos forældrene - uden børn eller blot med et enkelt - har Ekstra Bladet ikke færre end 26 pct. af sine læsere.

Millioner af læsere

Der er hver dag omkring lidt under 300.000 danskere, som læser Ekstra Bladet. Tallene dag for dag svinger, der er gode og dårlige dage. I gennemsnit læses hver avis af 3,8 personer.

Der kan ses en smule forskel på, hvem der læser Ekstra Bladet ugens seks første dage og dem, der læser avisen om søndagen. Der er lidt flere kvindelige læsere om søndagen, hvor læserne også er en smule ældre end hovedvægten af hverdagslæsere. Antallet af læsere med højere uddannelser er lidt højere til hverdag end om søndagen.

På nettet har vi over 500.000 brugere og mere end seks millioner sidevisninger HVER dag. 30 % af trafikken på eb.dk sker nu via mobilen.

Find os på Facebook HER

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: