Det hele begyndte med en krig

Ekstra Bladet så dagens lys i forbindelse med en fjern krig i 1904

Den 12. februar 1904 udsendte Politiken et Ekstra Blad om den russisk-japanske krig. Der var udbrudt krig mellem de to lande fire dage før, og interessen i Danmark var stor. Politikens Ekstra Blad havde de allerseneste nyhedstelegrammer med om krigen. Det viste sig at være så god en idé, at man besluttede at udgive Politikens Ekstra Blad hver eftermiddag kl. 17 marts måned med. Samtidig fik læserne tilbud om at abonnere fast på avisen.

Krigen blev lang, og Ekstra Bladet var kommet for at blive.

Den russisk-japanske krig var foruroligende, men interesserede ikke mindst danskerne, fordi 1500 danske mænd blev indkaldt til at gøre tjeneste ved søforter og på orlogsskibe ugen efter krigens udbrud.

Der var optræk til børspanik, og verdens største telegrafselskab, Det Store Nordiske Telegraf-Selskab - i dag GN Store Nord - var danskejet.

Der var ingen telefoner, så telegraflinierne var livsnerven i al kommunikation. Store Nordiske ejede bl.a. linierne i Rusland gennem Sibirien til Japan, og da Vladivostok-kablet blev afbrudt, skabte det bekymring for de danske ansattes skæbne.

Krigen fik i de første måneder mange til at frygte en verdenskrig. Men de daglige underretninger var også en spændende historie, som blev læst som en anden føljeton - meget lig det, der skete under Golf-krigen i 1990'erne. Da sad folk blot i stedet foran fjernsynet og fulgte begivenhederne time for time via CNN.

Den 21. juli 1904 blev navnet på Politikens Ekstra Blad endelig ændret til EKSTRA BLADET. Prisen var uændret to øre, og i avisen kan man læse, at Ekstra Bladet dermed var Danmarks billigste dagblad.F. eks. kostede Politiken fem øre.

Den 1. januar 1905 blev Ekstra Bladet udskilt fra Politiken og fik egen redaktion. Frejlif Olsen, som havde været journalist på Politiken siden 1892, blev hentet over, og til sin død i 1936 var han bladets chef.

Redaktørnavne som Ole Cavling. Leif B. Hendil, Harald Mogensen, Flemming Hasager, Axel Sjölin og Ambro Kragh spiller vigtige roller i dansk pressehistorie, hvor også en række af bladets journalister hører hjemme i kraft af personlighed og præstationer.

Ekstra Bladet udkom i stort format frem til 1961, da det nuværende tabloidformat blev indført sammen med en fornyelse af indhold og form.

Oplaget steg kraftigt fra 1963, da Victor Andreasen (1920-2000) blev chefredaktør.

Han havde fornemmelse for, hvad der optog læserne, og inspirerede journalisterne til at afsløre uretfærdigheder. I den periode blev ord som 'bolighaj' og 'skrankepave' lanceret. Ekstra Bladet blev med Victor Andreasen ved roret igen samfundsrevseren, afsløreren, vagthunden over for magthavere af enhver art.

Samtidig bragte Ekstra Bladet under stor forargelse som første avis i Danmark fotos af en topløs badepige. I 1976 trak Victor Andreasen sig tilbage. Hvert år uddeles Victor-prisen til en fremragende journalist.

Sven Ove Gade regerede Ekstra Bladet frem til år 2000. Gennem kampagner om det offentliges behandling af borgerne satte Ekstra Bladet fokus på kritisable forhold. Også den tvivlsomme del af finans-sektoren blev endevendt.

Det var i høj grad Gades fortjeneste, at Ekstra Bladet i 1987 for første gang siden 1904 igen begyndte at udkomme om søndagen.

I dag består chefredaktionen af Poul Madsen (ansvarshavende), Karen Bro, Anders Refnov og Ole Sloth (adm. redaktør)

Find os på Facebook HER

Om Ekstra Bladet
Seneste Nyt
Mest læste i Nyheder
Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen