Jeg kender en tagdækker, der arbejder i et halvstort firma. Han går op i sit arbejde og er omhyggelig. Men i stedet for at brænde tagpap på og gøre sit arbejde, som han er dygtig til, bliver han sat til at kontrollere og kvalitets-tjekke en gruppe underbetalte østeuropæiske arbejdere.
Er det fremtiden for byggebranchen? Det kunne jeg godt frygte!
Der skal ikke meget matematik til at regne ud, at den forretningsmodel vil udrydde de gode jobs på sigt. I stedet for 6 tagdækkere, der har en ordentligt løn og arbejdstider, der passer sammen med et familieliv, findes der nu ét godt job og 5 lavtlønsjobs med 10-timers arbejdsdage. Det er heller ikke svært at regne ud, hvem der vinder, og hvem der taber på den udvikling.
Jeg tror, at der findes store entreprenører, der drømmer om en fremtid, hvor nogle få specialiserede, højtlønnede ansatte ’styrer et sjak af ufaglærte, lavtlønnede arbejdere. På den måde bliver et højt antal jobs i byggebranchen tryllet om en underbetalte jobs.
For mig er det er skræks-scenarie. Og vi bør kræve, at alle får en løn de kan leve af. For ellers kan vi godt vinke farvel til rigtig mange af de anstændige jobs der findes byggebranchen. Lige nu er ledigheden lav. Men kommer der en økonomisk krise, vil en del af de ordentligt betalte jobs forsvinde og de underbetalte vil bestå.
Nogen vil nok sige, at der er forskel på kompetencer, og det skal afspejles i lønnen. Til det vil jeg bare sige: Der er kun én, der tjener penge på, at du får dobbelt så meget i løn som din polske kollega - og det er din chef.
Arbejdsgiverne i Dansk Industri nægter at hæve de laveste lønninger. Og hvorfor vil de mon ikke det? Det ville jo være en gratis omgang for alle de virksomheder, der betaler en anstændig løn. Men det er åbenbart de firmaer, der lever godt af billig, udenlandsk arbejdskraft, der bestemmer mest inde i Dansk Industri.
De udenlandske kolleger, som min tagdækker-ven arbejder sammen med, har en arbejdsdag, der er mange timer længere end de danske tagdækkere. De har ikke tagdækker-uddannelsen. Og de får selvfølgelig en løn, der ligger langt under standarden for en dansk bygningsarbejder.
Lønnen i byggeriet fungerer sådan, at vi har en lav mindsteløn, men at man skal forhandle sin løn lokalt. Problemet er, at de udenlandske kolleger har meget svært ved de lønforhandlinger. Fordi de ikke kender systemet og fordi de er bange for at blive fyret. På den måde bliver de brugt til at presse de danske lønninger. Derfor skal vi stå side om side med dem og kræve, at mindstelønnen i byggeriet skal hæves for os alle.