Annonce:
Annonce:

Formørket vrøvl

Det er ikke småting, der venter de helt uskyldige elever i de københavnske folkeskoler, hvor den nu meget omstridte organisation Normstormerne blandt andet lærer dem, at køn slet ikke er noget medfødt og biologisk. Arkivfoto: Jens Dresling
Det er ikke småting, der venter de helt uskyldige elever i de københavnske folkeskoler, hvor den nu meget omstridte organisation Normstormerne blandt andet lærer dem, at køn slet ikke er noget medfødt og biologisk. Arkivfoto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Opinionen

Uffe Gardel, journalist

Farcen om de københavnske folkeskolers woke-projekt har nu nået nye højder.

I flere uger har borgerlige politikere forsøgt at få indsigt i det materiale, som den lille organisation Normstormerne fra LGBTQ+-miljøet bruger i deres ’undervisning’ af skoleeleverne. Normstormerne siger nej – materialet er nemlig en ’forretningshemmelighed’.

Nu viser det sig så, at hele molevitten har ligget frit fremme på Københavns Kommunes website i halvandet år.

Helt grinagtigt er det naturligvis, at kommunen i et følgebrev, som også ligger på nettet, indskærper, at dette her altså er hemmeligt, og at Borgerrepræsentationens medlemmer ikke må videregive materialet – som kommunen så selv lagde ud, inklusive følgebrev.

Annonce:

Nu har jeg læst det, og jeg kan godt forstå, man ville holde det her hemmeligt for borgerne. At læse dette ’undervisnings’-materiale er at få indblik i en sær, fortryllet verden, hvor alting er en social konstruktion, og intet derfor rigtigt findes.

Samtidig er det enormt vigtigt, at alle mennesker bliver defineret helt præcist med en detaljeret etiket efter hudfarve, seksuel orientering (oh, der er mange at vælge imellem) og køn (her er endnu flere valgmuligheder). I dette woke-identitetsprojekt må folk helst ikke ligne hinanden. De skal puttes i kasser, og kasserne skal være små.

De københavnske folkeskoleelever skal blandt andet lære følgende:

1. Der er mere end to køn – ’den binære kønsstruktur (to køn) er ikke dækkende’. Gad vide, hvor mange køn eleverne egentlig skal lære om?

2. Køn er ikke noget medfødt, biologisk. Nej, det er bare noget, man bliver ’tildelt ved fødslen’.

Annonce:

3. Det er et ’privilegium’ at være ’hvid, kristen, en mand, ciskønnet, heteroseksuel’ (ciskønnet er woke-sprog og betyder én, der føler sig som det køn, han eller hun faktisk er). Det er i øvrigt en lidt sjov påstand, når nu vi også har fået at vide, at køn bare er noget, man sådan lidt tilfældigt har fået tildelt.

Normstormerne ved godt, at det her vil møde modstand. Men de har et forsvar parat: Deres kritikere lider af en fobi, altså en sygelig, irrationel frygt. Det er samme retorik, som den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, bruger: Kritikere af Ruslands myrderier lider af ’russofobi’.

Der står ’fobi’ en del gange i materialet: Bliver Normstormerne kritiseret af eleverne, er det udtryk for ’fobi i undervisningen’. Andre lider af ’LGBTI+-fobi’ eller bruger ’LGBTI+-fobiske skældsord’.

Det ideologiske grundlag for Normstormerne ser ud til at være ’intersektionalitet’ – en sociologisk teori om, at folk kan være undertrykt på flere forskellige måder.

Hvis man er en sort, transseksuel og kvinde, bliver man undertrykt både på grund af sin hudfarve, seksualitet og køn. Og det er klart, at jo flere minoritetskategorier man kan opfinde til folk, jo mere undertrykte kan man få dem til at se ud.

Annonce:

I virkeligheden er Normstormernes projekt reaktionært. I 1970’erne og 1980’erne kæmpede Kvindebevægelsen og Mandebevægelsen for at gøre kønsidentiteterne mere rummelige, så alle kunne have det godt med deres køn.

Normstormerne gør det modsatte: De prøver at skabe mindre og mindre kasser, man kan putte folk i, så man til sidst gør en fælles sag til et individuelt anliggende.

Det er så mærkeligt, at dette formørkede vrøvl er blevet en mærkesag for Socialdemokratiet i København. Men det må partiet jo selv prøve at forklare deres potentielle vælgere.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
317 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: