Det er så herligt, at vi har fantasifulde og idérige politikere, der kan tænke ud af boksen – som det hedder. Om ikke andet sikrer det i hvert fald en høj underholdningsværdi.
Tag nu eksempelvis vores justitsminister, Peter Hummelgaard. Han fået den spændende idé, at forbrydere kunne aftjene værnepligt i stedet for at fylde op i de overbelagte fængsler. Det er et rigtig spændende forslag, som jo samtidig har den fordel, at det får ekspederet problemet med de mange forbrydere væk fra Hummelgaards eget ministerium og over i Forsvarsministeriet, hvor minister-vikar Troels Lund Poulsen sikkert har for travlt til at opdage noget. Sådan er det jo: Når man tænker ud af boksen, kommer man gerne til at tænke ind i nogle andres bokse, men det må de bare lære at leve med.
Hummelgaard fremlagde sin tanke i et interview med Weekendavisen i sidste uge, og desværre var han bagefter så udmattet, at han ikke havde kræfter til at besvare opfølgende spørgsmål fra blandt andet Ekstra Bladet.
Vi mangler derfor nogle detaljer om forslaget, så jeg må hellere hjælpe Hummelgaard lidt.
Nu kunne man jo mene, at arbejdet som soldat ikke rigtigt duer som terapeutisk udslusningsforløb for kriminelle. Man kunne også mene, at det egentlig er grove løjer, at det ligefrem skal betragtes som en straf at aftjene værnepligt. Men lad os ikke være smålige. Så her er mine tanker om, hvordan vi kan føre Hummelgaard-reformen ud i livet:
Hvis vi begynder nedefra, så har vi jo en masse småkriminelle: indbrudstyve, folk der begår underslæb i grundejerforeningen, og den slags, og hvad skal vi stille op med dem? Det er næsten for meget at sende dem ind i hæren, men måske kunne de slippe med et kortvarigt kursus på skydebanen. Bagefter kan de blive proppet ind i Hjemmeværnet, og det kunne vel også have været en løsning for Inger Støjberg i stedet for den dér fodlænke.
Når vi går vi op ad forbryderbanen, kommer vi til voldsforbryderne, og dér er der jo ingen vej udenom; de må ind og aftjene værnepligt som rigtige rekrutter. Er der tale om vaneforbrydere med flere domme på generaliebladet, så kan komme i Jægerkorpset, kan de; bagefter varer det nok lidt, inden vi ser dem igen i en retssal. Men der er jo også mere hårdkogte kriminelle med længere straffe, og her må vi vel, for at følge justitsministerens logik, sige, at de bliver nødt til at gøre tjeneste som befalingsmænd; de skal altså hele turen igennem på sergentskolen.
Og de værste af dem, folk som Peter Lundin og Ubåds-Madsen, de må vi gøre til rigtige officerer med rådighedskontrakt, og det er vel i virkeligheden også kun typer som dem, der kan styre den flok rekrutter, der kommer ud af Hummelgaards reform. Det bliver spændende! Og det minder da lidt om russernes forsøg med at rekruttere fanger i fængslerne og sende dem direkte til fronten i Ukraine.
Nå, desværre gik det allerede efter nogle timer op for Hummelgaard, at han hellere måtte trække i land, og det gjorde han så på Twitter. I to tweets. I det første slog han fast, at 'politikere skal gerne tænke højt og frit. Det er en disciplin, jeg nyder (…) Regeringen har ingen planer om at værnepligt skal være en strafform.' Og i det andet tweet fortsatte han: 'Til gengæld tager vi situationen i retsvæsenet ekstremt seriøst.'
Bemærk ordene 'til gengæld'. Underforstået: Det der med forsvaret tager vi ikke så seriøst.
