'Det er sgu sandt nok: Jeg er bøsse!'

'Jeg har længe insisteret på at anmelde alle overfald.
Det gør jeg ikke længere. Processen og mødet med politiet er til tider værre end selve overfaldet,' skriver Ahmad Mahmoud om at være udsat for hadforbrydelser. Foto: Martin Lehmann
'Jeg har længe insisteret på at anmelde alle overfald. Det gør jeg ikke længere. Processen og mødet med politiet er til tider værre end selve overfaldet,' skriver Ahmad Mahmoud om at være udsat for hadforbrydelser. Foto: Martin Lehmann

Ahmad Mahmoud, maskinmester, forfatter og debattør, skriver om samfund og integration.

Antallet af hadforbrydelser, der er anmeldt til politiet, er hverken steget markant eller faldet i 2018 sammenlignet med året før. Glæden over dette overskygges af de mørketal, som vi ved gemmer sig bag den årlige rapport,.

Og her er politiet en del af problemet.

I den nye kampagne-video, ’Stop hadet’, som politiet har lanceret, kommer de med en klar udmelding. Alle, der bliver udsat for en hadforbrydelse, skal anmelde det. Det lyder nobelt, og jeg støtter gerne sagen.

Den største udfordring for mig som LGBT+ person er dog politiet selv.

Siden jeg sprang ud som homoseksuel er hadforbrydelser blevet en del af hverdagen, og uanset hvor lille sandsynligheden er for at politiet finder gerningspersonerne, har jeg længe insisteret på at anmelde alle overfald.

Det gør jeg ikke længere. Processen og mødet med politiet er til tider værre end selve overfaldet. Spørgsmålene og mistænkeliggørelsen efterlader mig og mange andre med følelsen af afmagt. ’Hvordan kunne de vide, at du er homoseksuel, du ligner jo en mand.’ Er nok et af mine 'favoritspørgsmål'.

Det er som om, man hos politiet ikke kan være homoseksuel og blive udsat for en hadforbrydelse, medmindre man konstant går rundt med en dildo limet fast på panden, er dækket til med guldglimmer eller går klædt i regnbuens farver. Ja, jeg beklager, at jeg har større overarme og er mere behåret end de fleste 'rigtige politimænd', men det er sgu sandt nok: Jeg er bøsse!'

Skal jeg bevise det for dig, får jeg lyst til at svare efter utallige spørgsmål, der går på, hvordan jeg så ud, og hvad slags tøj jeg havde på, da overfaldet fandt sted.

De samme problematiske mekanismer og udfordringer jeg møder, når jeg forsøger at anmelde et overfald, kan sammenlignes med dem, som kvinder oplever, når de forsøger at anmelde en voldtægt.

Mistænkeliggørelse og ligegyldige spørgsmål fra politiets side er nogle af de største stop klodser, der forhindrer mennesker i at anmelde overfald, som de bliver udsat for.

De, efter politiets opfattelse 'rigtige' LGBT+ personer, der er mere feminine i deres udtryk, får klar besked, ’I kan bare holde jer væk’, eller ’lad vær med at skilte med jeres seksualitet’. En udmelding, der gør offeret til gerningsmand for andre menneskers forbrydelser.

Politiets ønske om at komme mørketal til livs vil slå fejl med kampagnevideoen ’stop hadet’. Min opfordring er i stedet en indsats mod egne rækker og opkvalificering af betjentene, der tager imod anmeldelserne.

Det skal også være lettere at anmelde et overfald. Vejen frem kan være at gøre det muligt at anmelde overfaldene telefonisk.

Jeg ønsker ikke, at overfaldene skal fylde mere end højst nødvendigt i mit liv. Som det er i dag, er jeg nødt til at tage fri fra mit arbejde, for at møde ind på en politistation og indgive en anmeldelse, velvidende at gerningsmanden ikke kan findes.

Derfor kommer jeg aldrig til at anmelde de hadforbrydelser, jeg fortsat bliver udsat for.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
60 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste
Seneste i Plus