'Det offentlige tog mig ud af ghettoen og gjorde mig til dansker'

Ahmad Mahmoud fotograferet, da han i 2015 udgav bogen 'Sort Land' om en opvækst i ghettoen i Askerød. Foto: Martin Lehmann
Ahmad Mahmoud fotograferet, da han i 2015 udgav bogen 'Sort Land' om en opvækst i ghettoen i Askerød. Foto: Martin Lehmann

Ahmad Mahmoud, maskinmester, forfatter og debattør, skriver om samfund og integration.

’Det offentlige’.

Det klinger umiddelbart ikke så smukt. I danskerens dna ligger der en forestilling om et støvet og bureaukratisk foretagende. Små mænd i grå jakkesæt, og gråhårede kvinder med nedadvendte munde og hornbriller.

Sådan er billedet af den organisation, som i sit modstykke til den private sektor og under ledelse af vores regering producerer serviceydelser til de danske borgere.

Men lad mig omdefinere ’det offentlige’.

Min historie indbefatter social kontrol, vold og kriminalitet. Derfor er det intet mindre end et mirakel, at jeg er den person, som jeg er i dag. Maskinmester, som tilfører samfundet ressourcer i form af gedigen faglighed og reel valuta. En forfatter og debattør, der bidrager til den demokratiske samtale, den samfundsmæssige udvikling.

Hvordan kan det dog ske? Det kan jeg ærligt forklare og begrunde. Det skyldes ´det offentlige´.

I et parallelsamfund, i en ghetto er der ikke mange muligheder for udvikling. I et hjem, hvor formålet med livet er at producere børn, hvor der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved gamle rutiner og handlemønstre, og hvor abstraktionsniveauet er ikke-eksisterende, er muligheden for forandring meget lille.

Heldigvis fik jeg øje på folkebiblioteket. Det lå lige overfor Askerød og ved siden af Hundige Storcenter. Dette sted blev min portal til Danmark. Her blev jeg mødt af professionelle kulturformidlere, der via deres faglighed, kulturelle aktiviteter og materialer åbnede mine øjne og viste mig verden med de mange muligheder, der ligger i dette blik.

Jeg blev demokratisk dannet og inspireret til at deltage og involvere mig.

Den Danske Folkeskole er også en offentlig institution. Her lærte jeg at læse, skrive og regne, men jeg blev også konfronteret og udfordret. Der blev stillet krav til mig. Krav, som handlede om at beherske det danske sprog og krav om, at jeg tog stilling og betragtede verden ud fra et sundt kritisk perspektiv. Krav, som jeg ikke mødte derhjemme.

Disse to offentlige institutioner formede mig som menneske, opfordrede mig til deltagelse og gjorde mig til den person, jeg er i dag. Det skyldtes ikke kun søde ansatte, men medarbejdere med et kolossalt højt fagligt niveau og stor arbejdsindsats.

Den offentlige sektor bidrager ikke kun til almindelig velfærd, men også til samfundsøkonomien. De ansatte her er i min optik de virkelige helte, og Danmark har brug for heroiske handlinger. Man slår ikke helte ihjel.

Den samfundsøkonomiske betydning skal ikke undervurderes. Hvad havde jeg ikke kostet Danmark, hvis jeg havde taget samme vej som mange fra mit bagland? ’Det offentlige’, repræsenteret i disse to institutioner, har kæmpe kulturbærende og sociale funktioner, som bidrager til velfærdssamfundet, som vi alle nyder og bryster os af.

Derfor er det smerteligt at være vidne til den massakre, der disse år er på færde i de offentlige institutioner. Disse institutioner spiller en rolle ved at udligne chancerne for at være aktive borgere på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel.

Vi kan takke ´det offentlige´ for at tilføje samfundet social stabilitet, sammenhængskraft og sunde borgere, og derfor skal vi værdsætte og belønne denne institution i en samfundsøkonomisk kontekst.

Det betyder naturligvis, at vi skal arbejde mod en lønstigning, der modsvarer den private sektor.

De to institutioner, som jeg her nævner, er medvirkende til at hæve uddannelsesniveauet, og vi ved alle, at det fører til højere produktivitet og også lønninger. Vi ved også, at de faktorer er medvirkende årsager til en øgning af Brutto National Produktet. Derfor må det være åbenlyst, at de offentlige ansatte skal værdsættes i form af arbejdsforhold og løn, der matcher den private sektor.

´Det offentlige´ er afgørende for bryde negativ social arv. Medarbejderne skal stå konstant til rådighed, da det handler om mennesker.

Hvis vi vil beholde Danmark, som vi kender vores fædreland, så skal vi passe på dets moder. I stedet for at skære, så føj til.

Det betaler sig.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
58 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste
Seneste i Plus