Et opgør med bandemiljøet er et opgør med ghettoerne. De fungerer som kulturelle og menneskelig fødemaskiner for banderne.
Et opgør med bandemiljøet kræver, at vi forstår kulturen, der hersker blandt de unge. Det er den samme kultur, som vi har set inden for rockermiljøet. Den afgørende forskel er, at bandemiljøet i langt større grad er styret af æresbegreber, der hører fortiden til.
Engang var min største drøm at blive et bandemedlem. Hvad kunne være federe end at køre i en sort BMW med tonede ruder? Når de som konger kom kørende i disse sorte, royale biler, så bankede mit hjerte i takt med bassen fra bilens musikanlæg, og jeg betragtede dem med ærefrygt og respekt.
Det var først, da jeg opdagede verden uden for parallelsamfundet, at jeg blev klar over, den destruktive livsstil bandemiljøet førte til. Problemet er, at man som en del af parallelsamfundet vokser op i en patriarkalsk kultur. Det er den her kultur, som vi også finder i bande- og rockermiljøerne.
Det handler om at være en rigtig mand. Og om for alt i verden beskytte sin og familiens ære. Det er derfor på tide, at vi forstår kulturen og spiller med lignende kort.
Med andre ord skal enhver, der begår kriminalitet og bliver dømt for det, øjeblikkeligt smides ud af boligforeningen. I disse situationer er familien som helhed en medvirkende faktor til, at man kommer tilbage til området, og det er for det meste ikke muligt for familien at se fornuften i at flytte.
Derfor skal udsmidningen også inkludere hele familien. Familien tilbydes selvfølgelig en ny bolig, så langt væk som overhovedet muligt, dertil kommer et exitprogram for den dømte, og det skal udløse en betinget dom, hvis den dømte nogensinde, vender tilbage til området.
Det er på tide, at vi opløser bandemiljøet ved at opløse ghettoerne, så unge børn ikke fortsat drages af det, og så de får muligheden for at blive en del af vores Danmark.
