Fint at afvikle ghettoen – metoden er bare forkert

vollsmose bebygelsen
vollsmose bebygelsen

Ahmad Mahmoud, maskinmester, forfatter og debattør, skriver om samfund og integration.

Det er glædeligt, at regeringen har til hensigt at afvikle ghettoerne.

Metoden til denne afviklingsplan er dog båret af de samme ekskluderende og særliggjorte forhold, som vi netop kritiserer ghettoerne for at være kendetegnet ved.

I ghettoerne gælder andre regler end de vedtagne. Derfor undrer det mig, at man fra regeringens side vil betragte områderne med zoneinddelte briller på og udarbejde særlige love og regler og håndhæve disse.

Strafzoner, hvor straffen for kriminalitet i særlige områder fordobles, er et eksempel på dette.

De to kulturelle grupper Danmark og parallelsamfundet matcher ikke. Flere parallelsamfund bygger på mønstre, familieformer, opdragelsesmetoder og kvindesyn, som i et historisk perspektiv for længst er passé i Danmark.

Det er ikke en sund konstellation at afvige i en sådan grad. Den er ikke sund for beboerne i disse parallelle enheder, ligesom den ikke er sund for det danske samfund.

Ufrugtbarheden kommer især til udtryk, når disse minoritetssamfund opfylder kravene til den såkaldte ghettoliste. Med dette stempel fremstår de som isoleret fællesskaber, hvor hverdagen er præget af kriminalitet, manglende uddannelse og arbejdsløshed.

Ghettoerne er lukkede samfund, hvor kulturens mure ekskluderer beboerne fra det danske samfund, og ofte resulterer denne indespærring i dyrkelse af både had mod ’de vantro danskere’ og manglende deltagelse i demokratiet.

Intet nyt trænger gennem murerne, sproget bliver unuanceret, kritisk tænkning er en mangelvare, og alt peger på et stagneret og usundt fællesskab.

De lukkede enheder skal naturligvis opløses, mure nedbrydes, og der skal skabes nye relationer, så andre sandheder og erkendelser kan blomstre.

I Danmark har vi en sympatisk leveregel om at behandle alle ens. I virkeligheden er det den grundsætning, man har ignoreret, når det kom til parallelsamfundsdannelse. For ’ensheden’ skal ikke kun komme til udtryk, når det handler om velfærdsgoder i form af lige adgang til viden, økonomisk støtte og sundhedsydelser. Nej, levereglen skal også træde i kraft, når borgere eller hele områder vælger de danske grundlæggende principper for livsførelse fra.

Det er ikke sket, og det skyldes en misforstået hensynstagen og kulturrelativistisk tilgang til denne gruppe.

Med udgangspunktet om at behandle alle ens, når vi langt.

Ingen må begå kriminalitet, og børn skal stimuleres sprogligt, motorisk og mentalt, så de kan dannes og blive kritiske og refleksive individer og samfundsborgere. Her skal hele vores korps af veluddannede offentlige fagfolk tage affære. De skal i tværprofessionelle samarbejder overalt i det danske land arbejde for at skabe frie og lige borgere, der i tråd med den demokratiske tanke deltager og bidrager.

Det er her, der skal sættes ind. De skal have den faglige indsigt, der er nødvendig i forhold til særlige sociale og kulturelle grupperinger.  Og sidst så skal de have muligheden for at sætte krav og faktisk også differentiere i metoderne.

Forskelsbehandling er ikke altid dårlig. Men den skal bygge på høj faglighed og professionalisme. Argumenterne skal altid være på plads, så indsatsen kan målrettes.

Overordnet zoneinddeling i Danmark vil være overfladisk. Det rammer de forkerte og øger skellet mellem befolkningen yderligere.

Parallellove styrker bare parallelsamfundene.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
42 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste
Seneste i Plus