Mavedans, Pride og vores elskede Dannebrog

Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Ahmad Mahmoud, maskinmester, forfatter og debattør, skriver om samfund og integration.

Søren Espersen er skuffet over Priden. Mens han har siddet hjemme i stuen og fulgt med i Priden kunne han ikke få øje på et eneste Dannebrog flag. Han mener, at VORES flag bør være en selvfølgelighed i enhver ordentlig parade i Danmark. Jeg er tilbøjelig til at give manden ret. Dog vil jer understrege, og minde Søren Espersen om, at Priden har sit eget flag. Nemlig regnbueflaget, som inkluderer og omfavner alle, der støtter Priden. Til sidst slutter Søren sin kritik med en løftet pegefinger om, at vi bare skal huske det til næste gang.

Pride flaget er tydeligvis ikke nok for Søren, og jeg kan derfor med glæde trøste Søren og andre ligesindede med, at vi i Sabaah, en forening for minoritetsetniske LGBTQAI+ personer, selvfølgelig havde Dannebrog med os. Stolte over VORES land flaget, vi både med Pride flaget og Dannebrog. Dansene til musikken og i en rus af glæde blev Dannebrog flaget af min super seje somaliske/danske veninde med tørklæde. Aldrig har Dannebrog set smukkere og stærkere ud end, da jeg så min veninde danse arabisk mavedans, mens hun blev omfavnet af Dannebrog, noget Søren og co. kunne lære meget af.

I stedet for at stille sig i samme lys, som sin kollega Anni Grimm fra den sydjyske by Gesten, der kom med perfide udtalelser 3. juli, om at vi alle er afvigere, kunne det klæde DF og deres politikere at gå forrest sammen med os andre, da kamp for frihed gælder os alle sammen.

De friheder han netop selv har og demokratiet, som vi alle nyder godt af, blev ikke vundet ved at sidde hjemme i stuen med en løftet pegefinger. Det skete ved hjælp af solidaritet og sammenhængskræft. Jeg vil derfor opfordre Søren og resten af DF til at omfavne mangfoldigheden og gå forrest med os andre for forandringen og frihedens skyld.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
54 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste
Seneste i Plus