Politiet og politikerne svigter

Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud er målløs politiets manglende reaktion, efter at han blev overfaldet på Rådhuspladsen i København. Foto: Martin Lehmann
Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud er målløs politiets manglende reaktion, efter at han blev overfaldet på Rådhuspladsen i København. Foto: Martin Lehmann

Ahmad Mahmoud, maskinmester, forfatter og debattør, skriver om samfund og integration.

To knytnæver smadrer ind i mit ansigt. Jeg ringer 112 og bliver sat på pause. Det er virkeligheden og noget man må forvente på grund af underbemanding, da jeg dagen efter melder hændelsen til Københavns Politi.

Tirsdag eftermiddag står jeg på Rådhuspladsen. Som bestyrelsesmedlem i Sabaah - en forening for minoritetsetniske LGBT+ personer - har jeg meldt mig som frivillig vagt, da vi ved, at vores målgruppe som minoritet i minoriteten er særligt udsatte.

Derfor sørger vi hvert år for at, der er frivillige vagter i og omkring teltet for at værne om vores brugere og de mennesker, der er nysgerrige, eller som har brug for at tale med os.

Pride-ugen er skudt i gang, og jeg er mødt op til min første vagt i teltet. Sabaah-teltet er placeret ud mod gadekrydset til H.C. Andersens Boulevard. Med et naturligt flow af mennesker, der både skal ind på pladsen for at deltage i Priden, og mennesker, der på ingen måder ønsker, at Priden finder sted.

På vej til Rådhuspladsen kan jeg se politi overalt i København. Jeg tænker tilbage på Priden i Berlin, som jeg deltog i sammen med kæresten. Her var der også mandet op med politi for at beskytte deltagerne og sikre ro og orden.

Vel vidende, at der selvfølgelig er politi til stede, slapper jeg lidt mere af og joker med, at vi bevidst er blevet placeret ud mod H.C. Andersens Boulevard, fordi vi brune nok godt kan undværes, hvis der kommer en psykopat-bilist kørende ind i folkemængden.

En joke, jeg senere kommer til at fortryde, da jeg i mødet med en hooligan fra den serbiske Røde Stjerne-fraktion får to knytnæver smadret ind i mit ansigt. Politiet har ikke tid til at rykke ud. 112 sætter mig på pause og virkeligheden fra vores tidligere borgerlige regerings million-besparelser rammer mig hårdere end de to knytnæver.

Ingen hjælp fra politiet. Borgere i Danmark skal klare sig selv. Det er den virkelighed, vi lever i i dag. En virkelighed, vi selv har været med til at skabe, fordi vi i alt for mange år har accepteret politikernes svækkelse af samfundet og velfærden, der er med til at sikre ro, orden og hjælp til dem, der har brug for det.

Det er ikke første gang, at politiet ikke har tid til at rykke ud. Så længe vi accepterer de politiske forringelser, at politiets rolle reduceres til at være gade-pædagoger for hooligans og hjerneskadede mennesker og til at være vagter ved grænserne, er vi som borgere overladt til os selv. Vi lærer vores børn, at de skal ringe 112, når der sker en ulykke. Nu skal vi lære dem at klare sig selv.

Der er ingen, der fortjener at blive overfaldet. Der er ingen, der fortjener at stå alene uden hjælp.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
107 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste
Seneste i Plus