Sverige er ikke tabt - endnu!

Arkivfoto: Peter Hove Olesen/ritzau/
Arkivfoto: Peter Hove Olesen/ritzau/

Ahmad Mahmoud, maskinmester, forfatter og debattør, skriver om samfund og integration.

For nyligt deltog jeg i en debat om integrationen i Sverige. 'Er Sverige tabt?', var det overordnede spørgsmål.

Selvfølgelig er Sverige ikke tabt. Men som alt for mange andre lande, har Sverige ignoreret deres integrationsudfordringer i rigtig mange år. Dette har resulteret i bandekriminalitet, gruppevoldtægter og områder, hvor politiet slet ikke kan håndhæve landets love og regler.

Forskellen på Sverige og Danmark er, at vi i Danmark er vågnet op og for længst er begyndt at adressere den forfejlede udlændingepolitik, der i alt for mange år har fundet sted.

De socialt belastede områder i Sverige ligger uden for storbyerne, og dette har gjort det muligt for den svenske befolkning og deres politikere at feje skidtet ind under gulvtæppet. I København har vi fx Nørrebro, som hver dag minder os om og konfronterer os med problemstillingerne, der SKAL løses.

Vi er godt på vej, men er fortsat langt fra vores mål. Derfor at det vigtigt, at vi holder fokus og fortsætter indsatsen. Problemet er desværre, at vores nuværende 'Ghetto-pakke' fra regeringen kommer til at usynliggøre udfordringerne frem for at løse dem.

Hvis man fx tager Askerød i Greve eller nogen af de andre områder, der tidligere har været på 'Ghettolisten', så er problemerne der stadig. Det, som man har gjort, er blot at sprede familierne, så området ikke længere opfylder kravene for den såkaldte 'Ghettoliste'.

Det er et skridt i den rigtige retning, men hvis vi ikke går ind og arbejder med familierne, der bor i områderne, vil der efter min mening ske reproduktionen af stenalderlig kultur, forældet kvindesyn og et generelt 'modborgerskab'. Der skal arbejdes med det hele individ, og ansvaret for den enkelte skal gives tilbage, så de forstår, at det ikke er samfundets skyld men deres eget ansvar at deltage aktivt og bidrage positivt til samfundet.

Vi, der selv kommer fra minoriteten, tager med glæde kampene internt. Det er den primære årsag til, at det går godt i Danmark. Dog skal Danmark stå klar med rammerne for oplysning og dannelse af de familier, der har brug for det.

Hvis Sverige ønsker at gøre noget ved integrationsudfordringer, er det på tide at samle landet og gøre folk bevidste om, hvor de bor og hvilken lov og regler, der gør sig gældende.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
63 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste
Seneste i Plus