Annonce:
Annonce:

'De er pissebange'

Ali Aminali giver her sit bud på, hvorfor parallelsamfundet i Sverige griber til vold modpolitiet. Billede fra Rasmus Paludans koranafbrænding på Rastplats Skånegården ved Malmø, der udviklede sig til uroligheder med stenkast mod politiet. Foto: Kenneth Meyer
Ali Aminali giver her sit bud på, hvorfor parallelsamfundet i Sverige griber til vold modpolitiet. Billede fra Rasmus Paludans koranafbrænding på Rastplats Skånegården ved Malmø, der udviklede sig til uroligheder med stenkast mod politiet. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Opinionen

Ali Aminali, radiovært og forfatter

Så blir det när man tiläter någen f…at bränna upp Koranen”.

Det var ordene fra en ung mand fra gårdagens angreb på 'polisen' i Sverige i Örebro. Angrebet eller angrebene kom som et 'svar' på en koran-afbrændings happening eller demonstration afholdt af det yderste højrefløjspolitiske parti Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen. Her står vi - eller rettere sagt det svenske folk - så.

Mindst 16 betjente er kommet til skade, hvoraf 12 er bekræftet jf. avisen Ekspressen. En bus blev udsat for angreb, utallige politibiler er ødelagt, stjålet eller brændt af. Der var endda én, som bevidst forsøgte at køre sin bil gennem politiets barrikader og nu er anklaget for drabsforsøg.  Er det her så overraskende at se?  Njaa ikke rigtigt. Vi har længe vidst, den er gal i Sverige.

Annonce:

Det, der overrasker, er hvordan optøjerne og voldsparatheden retfærdiggøres af en bred gruppe af samfundsdebattører og almene borgere i Danmark. Især fordi vi har haft vores oplevelser med voldsparatheden. Alt fra stenkast mod grønlændere i Gellerup, Aarhus, tilfældig videooptaget vold mod unge, masse-klan-slagsmål, utryghedsskabende adfærd, bandedrab, bilafbrændinger, stenkast efter brandbiler, ødelagte bygninger til den famøse Paludan demonstration, der satte Nørrebro i brand.

Alligevel så står nogle i kø for at forsvare voldsparatheden. Det ses især på det gudsforladte Twitter. Derinde har etniske danskere fra 'husk-tonen-i-debatten segmentet' travlt med at retfærdiggøre optøjerne med argumenter om, at det jo er Paludans skyld. Og at ytringsfriheden derfor ikke må gælde for alle, fordi det kan resultere i vold og ødelæggelse.

Med en nærmest strategisk, militaristisk præcision peger de mod Paludan, politiet, samfundet, ytringsfriheden og i visse tilfælde udlændinge- og integrationspolitik som begrundelse for at voldsparathed eksisterer i boligområder, hvor en stor procentdel kommer fra mellemøsten.

Annonce:

Men det giver jo ingen mening. Det, de burde reflektere over, er, hvorfor det er, at unge drenge med minoritetsetnisk baggrund både i Sverige og Danmark anser deres boligområder som 'deres', eller at de tyr til vold, når de skal udtrykke sig. Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke over, hvordan man kan retfærdiggøre drabsforsøg, afbrænding af biler, angreb på demokratiet?

Min analyse af denne gruppes reaktion er, at de frygter konsekvenserne. Kort sagt - de er pissebange. Derfor vil de gerne på sin vis kujonagtig opretholde status quo. De vil leve i fred ved siden af et voldsparat, religiøst parallelsamfund, fordi de frygter, hvad der vil ske, hvis man nedbryder disse miljøer. Tænk, hvis de skal være naboer til imamen, bandemedlemmet eller den voldsparate unge. Hvad skal de gøre når social kontrol, æresbegrebet og vold i hjemmet rammer deres daginstitutioner? 

Det er derfor, de gerne vil have, at ytringsfriheden begrænses, og det er derfor, de fastholder den positive tilgang til multikulturalismen. For hvis de nu var ærlige og sagde fra, så vil det næste spørgsmål være, hvad skal vi gøre ved det? Og det har de ikke lyst til at forholde sig til. 

Annonce:

Det er hårdt sagt, men jeg tror oprigtig på, at deres ønske bunder i segregation og en 'hvis-de-lever-i-fred,-så-lever-jeg-i-fred mentalitet. I mellemtiden er Sverige blevet til et land, hvor voldsparathed stortrives i ghettoforstæderne. Et land hvor man er begyndt at tale om, hvor meget blod der skal til for at forsvare ytringsfriheden.

Alt det pga. netop denne 'lev i fred' mentalitet som 'tonen i debatten' holder så meget af. Men hey - husk nu! Paludan er problemet…

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
305 kommentarer
Vis kommentarer
Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: