Annonce:
Annonce:

Spekulerede i racisme

Ali Aminali findet det 'meget skuffende', at en person som sociologen Aydin Soei, som er 'årets københavner', meget tidligt i forløbet om drabene i Fields luftede tanker om,  et racistisk motiveret angreb. Polfoto
Ali Aminali findet det 'meget skuffende', at en person som sociologen Aydin Soei, som er 'årets københavner', meget tidligt i forløbet om drabene i Fields luftede tanker om, et racistisk motiveret angreb. Polfoto
Annonce:
Følg Opinionen

Ali Aminali, radiovært og forfatter

Skyderi i Fields! Min reaktion var: tænd for fjernsynet og få et overblik. Det her var ikke et opgør ligesom i 2015, hvor to rivaliserende indvandrerbander skød på hinanden i Fields kælder.

Var det et islamistisk terror angreb, som vi har oplevet i Madrid, Paris, London og desværre i vores eget hovedstad, København? Ingen vidste det.

Til sidst kom meldingen. Det var, så vidt Politiet kunne vurdere, IKKE et terrorangreb. Det var en ung, 22-årig, forstyrret, etnisk dansk mand, som politiet nu havde i deres varetægt. Jeg var lettet. Politiet påpegede, at der ikke var et ideologisk, politisk, religiøst eller kønsmæssigt motiv bag skyderiet. Ydermere fandt vi ud af, at en ung mand, med minoritetsetnisk baggrund, havde filmet, været i kontakt med gerningsmanden og hjulpet politiet. 

Annonce:

Tilbage var nu at afvente grundlovsforhør. Så skete der noget, som overraskede mig. Allerede få minutter efter skyderiet, begyndte der at spredes rygter om at det var et 'antimuslimsk' angreb. Historier om, at gerningsmanden KUN var gået efter muslimer, at han angiveligt havde likvideret en kvinde med tørklæde, at han var fra Stram Kurs, (noget selv REDOX, et venstreorienteret medie har afvist). Og en diskussion om, at den anholdte ikke blev kaldt terrorist, fordi han er 'hvid', blev spredt med lynets hast. 

Jeg slog det hen fordi jeg var overbevist om at det nok var random mennesker på de sociale medier. For det her var ikke meget bedre, end når andre råber 'muslimer' uden grund.

Men så fandt jeg ud af at kendte stemmer såsom sociologen og forfatteren, Aydin Soei, og Tess S. Skadegård Thorsen, Ph.D, og foredragsholdere Mica Oh var begyndt at spekulere i, om det var et racistisk motiveret angreb, samt om det var tørklædekvinder gerningsmanden gik efter. Det var decideret rystende.

Og kort tid efter var der flere lukkede grupper, forums og 'insta stories', der satte spørgsmålstegn ved politiets beretninger på baggrund af selv samme spekulationer. Med det samme tænkte jeg på de mange unge, med minoritetsetnisk baggrund som ser op til disse rollemodeller. Hvad mon de tænker? For som debatten gik på de sociale platforme: hvorfor skulle de dele disse påstande, hvis det ikke var sandt? 

Annonce:

Det undrer mig, hvorfor Aydin, Tess og Micha spekulerer i noget, som er så langt væk fra det, politiet har fastslået? Især når de selv er trætte af, at andre peger på muslimer og brune uden gyldig grund.

Lad os være fair. Nogle af dem, som har delt disse obskure tanker går altid over stregen. Her tænker jeg på Mica Oh og Tess Skadegård. Men en person som Aydin Soei, som er 'årets københavner', der meget tidligt i forløbet lufter tanker om, at det kan have været et racistisk motiveret angreb, og at personen muligvis gik efter kvinder med tørklæde. Det skuffer mig virkelig meget.

Ja, han skriver, 'måske er jeg for tidlig ude'. Men det er under lavmålet. 

Har spekulationerne så haft en effekt? Har relationen mellem minoritetsetniske unge og samfundet taget skade? Tror flere muslimer nu på, at alle er efter dem? Det tør jeg ikke at sige. Jeg kan i hvert fald konstatere, at vi nu ved, at den sigtede ikke var en del af det højrefløjen, han gik ikke efter en specifik målgruppe, og at det ikke var terror.

Annonce:

Dog trøster jeg mig med, at andre stemmer i det minoritetsetniske miljø såsom Tarek Hussain var ude og fordømme de her spekulationer. Og det får mig til at tænke: måske vi skal være lidt mere bevidste ift. hvilken rolle disse 'rollemodeller' egentlig spiller.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.

  • Aktivér min adgang til Debatten
  • Du skal anføre dit fulde navn, dvs. fornavn og efternavn.
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt.
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes.
  • Grove angreb på personer frabedes.
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af Debatten.
84 kommentarer
Vis kommentarer
Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: