Der skulle kun gå fireogtyve timer, før Inger Støjberg rystede det politiske landskab. Mens de fleste meningsdannere, politiske kommentatorer og journalister talte om, hvorvidt der er behov for endnu et borgerligt parti, og om Inger overhovedet burde stille op, så gik 40.321 personer ind og igangsatte deres vælgererklæring til Danmarksdemokraterne.
Ja, du læste rigtigt - 40.321 personer. Og det tydeliggøre, hvor vigtigt det er at tage Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne alvorlige.
Men det ikke lige præcis det Twitter-segmentet, politikere, meningsdannere har haft travlt med. Nej, det har de med at påpege, at hun er kriminel, at splittelsen mellem land og by ikke eksisterer, og med hånligt gøre grin med snakken om de københavnske saloner.
Om man kan lide det eller ej, så har Danmarksdemokraterne enormt potentiale.
Der er nemlig sandt nok en stor gruppe uden for de større byer, som føler sig overset, faktisk trådt på af 'storbystyperne'. Denne gruppe forstår ikke, hvorfor alt det snak om køn og identitet skal fylde så meget. De vil ikke finde sig i særhensyn til indvandrere, muslimer og mener generelt, at bandekrig, kriminalitet og integrationsproblemer skyldes multikulturalismen.
Disse danskere er trætte af politikernes snak om 'grønnere løsninger', som de ikke forstår og alt snakken om grøn energi og flere cykelstier, som de er ragende ligeglade med. Nej, de vil have snusfornuft og praktiske løsninger, de kan se sig selv i. Og det er netop det, Inger Støjberg ønsker at give dem.
F.eks. vil Støjberg ikke bare sænke skatter for virksomhederne, de rige eller 'eliten'. Nej, hun vil sænke skatterne for ALLE. Mens de borgerlige vil fjerne Arne pension, så står hun fast og mener, at den er berettiget. Inger appellerer til de politiske hjemløse som på sin vis minder om Frankrigs gule veste, USA’s vrede og glemte og de svenskere, som Sverigedemokraterna har fat i.
Støjberg taler ind i frustrationene over eliten, ind i følelser om at landet er opdelt og en vrede over indvandringen og integrationsproblemerne, som ikke virker løst. Vi taler vælgere, der er ligeglade med rigsret og belærende kulturradikales snak om, at hun er kriminel. Nej, de er tværtimod enige om, at Inger gjorde det rette.
Hvem er så denne gruppe? Tjoh, der er en sandsynlighed for, at de stemmer på Nye Borgerlige eller på Dansk Folkeparti. Men dem, som kunne fristes til at vælge Inger til, gøre dette (udover udlændingepolitikken) på grund af socialpolitikken samt Danmarksdemokraternes tilgang til de økonomiske spørgsmål. Derfor ser jeg faktisk ikke Nye Borgerlige som et parti, Inger kan trække vælger fra.
Nej, dem som virkelig kommer til at blive ramt af det her, er Dansk Folkeparti. Partiet, som reelt forsvarede Inger Støjberg, må nu forholde sig til, at der findes et parti, der vil noget nær det samme som dem, men med Inger bag roret. Partiet som holdt hånden under Inger, kan potentielt ende med at blive opslugt af hende.
Er Ingers Danmarksdemokraterne så berettiget en plads? Og kan projektet overhovedet bære, at det kun er Inger som er stjernen. Jeg tror, at der er stort potentiale. Faktisk kan vi stå i en situation, hvor Danmarksdemokraterne allerede inden for kort tid kan have medlemmer i Folketinget, idet visse løsgængerne er varme på projektet..
Derfor bliver man nødt til at tage partiet alvorlig, og droppe den hånlige og afvisende tilgang. For det værste man kan gøre, er at afvise Danmarksdemokraternes eksistensberettigelse. Hvis man gøre det, så bliver den gruppe Inger vil hente stemmer fra, bekræftet i, at eliten og parnasset er ligeglade med dem.
Vi byder dig velkommen til at deltage i Debatten her på Ekstra Bladet.
Få enkle regler skal overholdes.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.