Borgere går ikke i burka

Anna Libak. Journalist, foredragsholder og folketingskandidat for Venstre, skriver om danskerne i verden og verden i danskerne.

For tiden er der konkurrence om at misforstå forbuddet mod maskering i det offentlige rum.

Der går ikke en dag uden nye fantasifulde forslag til, hvem der vil blive ramt. Godmodige julemænd. Prinsesser og pirater på otte år til Halloween. Motorcyklister. Fattige gadeartister.

Forleden var det fru Justitia, Birthe Rønn Hornbech, der i Politiken meddelte, at hun nok bliver stoppet af politiet, fordi hun har købt et stort, varmt tørklæde mod forkølelse. Hun bedyrede også, at præster ikke længere vil kunne bevæge sig fra præstegården og til kirken iført ornat.

Jaså. I så fald skal politiet godt nok være dummere, end det selv tillader. For det første fordi forbuddet går ud på, at man ikke må tildække ansigtet i det offentlige rum. Siden hvornår er præster begyndt at tildække ansigtet?

Desuden præciseres det på justitsministeriets hjemmeside, at tildækning af ansigtet, som har et anerkendelsesværdigt formål, generelt er undtaget fra forbuddet.

Som der står på hjemmesiden 'Det kan eksempelvis være vintertøj, når det er koldt, kostumer og masker i forbindelse med fastelavn og halloween eller tildækning af ansigtet i en konkret arbejdsmæssig sammenhæng, f.eks. brug af beskyttelsesudstyr eller udklædning som butiksmaskot e.l.'

Listen kunne have fortsat, og burde nok have gjort det for klarhedens skyld: 'Samt turban, tørklæde, abaya, præstekjole og anden religiøs beklædning, der stadig tillader at fastslå bærerens identitet'. For det bliver skam ikke forbudt. Og skal heller ikke forbydes.

Forbuddet gælder således kun dem, som skjuler deres identitet for det øvrige samfund for at vise, at de ikke er en del af det. Og dermed i praksis skaber et parallelsamfund med egne normer og regler.

Gør kvinder i burka det? I dén grad. Gør autonome i elefanthuer også det? Absolut. Hvad med rockere iført masker, der står uden for retsbygninger, hvor sager mod deres kolleger bliver pådømt? Yes! Hvad med røgdykkere så? Nej. Var det virkelig så svært at gætte?

Så mon dog ikke også politiet kan kende forskellen? Ellers er der godt nok mange paragraffer i straffeloven, som man kunne rejse samme, spekulative indvendinger overfor. Tag paragraffen mod voldtægt. Jamen, hvordan skal det stakkels politi dog kende en voldtægtsmand fra en almindelig mand, der har sex med kvindens samtykke? Det kan vi da ikke forlange! Vi skal ikke bruge politiets ressourcer på den slags! Vi risikerer jo, at politiet kommer til at forveksle den ene med den anden?

Ja vi gør, og dog overlader vi trygt til politi og retsvæsen at skønne, hvad der var på færde. Eller hvad med brandstiftelse? Hvordan skal man dog kende forskel på dem, der bare legede med tændstikker og benzin og ikke ville noget ondt med det, og så dem, der kom til at brænde det hele ned?

Al retshåndhævelse forudsætter, at politi og domstole bruger deres sunde fornuft, og jeg ville jo mene, at det er ret nemt at kende dem, der vender ryggen til samfundet fra dem, der accepterer, at de er en del af det.

Nu kan man indvende, at bare fordi et forbud kan håndhæves, så betyder det ikke, at det er et god ide at vedtage det. Det er sandt. Men i dette tilfælde kan jeg ikke forstå, at man kan være imod. Ikke fordi jeg vil befri de stakkels undertrykte kvinder i burka, som argumentet har lydt. Man bør generelt lade være med at redde folk, der ikke har bedt om at blive reddet. Man kan ikke vide bedre end folk selv, hvad de ønsker. Dét, man derimod udmærket kan vide, er, at et samfund, hvor folk maskerer sig, ikke er et rart samfund.

At nogen overhovedet vil tillade det, kan kun skyldes, at der indtil videre er så få, som gør det. Og det eneste gode argument, der er for at lade være med at forbyde det, er, at man skal vente til problemet bliver større.

For forudsætningen for at omgås hinanden afslappet er naturligvis, at man kan identificere de andre. Og kom nu ikke og sig, at det ved man da heller ikke, når man taler i telefon med nogen. For nej, det ved man måske ikke, og derfor smækker man da også hurtigt røret på, hvis man ikke kan finde ud af, hvem der er i den anden ende.

Come on, der er da ingen, der nærmer sig nogen i burka, elefanthue eller med rockermaske. De signalerer jo netop med deres påklædning, at de ikke tilhører samfundet. Deres påklædning skaber utryghed og med god grund: Hvis de overfaldt os andre, ville vi ikke ane, hvem det var.

Men er det da ikke uliberalt at mene sådan?

Hvis det er uliberalt, er hele ideen om et moderne samfund uliberal. For er det uliberalt, at man tvinger folk til at blive myndige, når de er 18 år? Hvad nu, hvis de selv vil bestemme, om de er voksne eller ej? Er det uliberalt, at man fra fødslen påtvinger borgerne et cpr.-nr. og gør dem til selvstændige, identificérbare skattepligtige personer, der er lige for loven? Hvad nu, hvis de hellere vil høre under Gud, deres ægtemand eller en bandeleder end under den danske stat?

Desværre det lader sig ikke gøre. Forudsætningen for, at borgere kan udstyres med rettigheder er, at de tager på sig at være borgere. Det er ikke frivilligt.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn og efternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen