Dobbelt sommertid til alle!

Dobbelt sol og sommertid til alle, lover Anna Libak, der er ny i trafikken som politiker. Foto: Jesper Mortensen
Dobbelt sol og sommertid til alle, lover Anna Libak, der er ny i trafikken som politiker. Foto: Jesper Mortensen

Anna Libak. Journalist, foredragsholder og folketingskandidat for Venstre, skriver om danskerne i verden og verden i danskerne.

Siden jeg i juni stillede op til Folketinget for Venstre, har jeg fået et godt råd. Og jeg har efterhånden fået det flere gange.

Det gælder om at markere sig så stærkt og overbevisende i månederne op til valget, at man trænger igennem mediehulumhejet, siger folk. Man skal sige og gøre noget, som får vælgerne til at spærre øjnene op og giver dem en aha-oplevelse, der sidder i kroppen flere dage bagefter.

Ellers kommer de aldrig i tanker om, hvem man er, når de står i stemmeboksen.

Det kan nemlig godt være, siger folk, at jeg selv tror, at jeg er kendt. Men så må jeg tro om. Der er max syv procent af befolkningen, som ser Deadline og hører P1, og halvdelen af dem hører kun efter med et halvt øre, mens den anden halvdel falder i søvn, og den tredje halvdel synes, jeg siger noget vrøvl.

Problemet er, siger folk, at jeg ikke har været med i 'Vild med Dans'. Eller 'Kender du typen'. Eller 'Til middag hos'. Og derfor kun er en semikendis. Måske endda en kvartkendis. Med mindre jeg foretager mig noget markant og uforglemmeligt.

Og det er da klart, at de advarsler har gjort indtryk. Specielt efter, at jeg testede det på VVS’eren, som kom forbi for at reparere termostaten i badeværelset. 'Ved du, hvem jeg er,' spurgte jeg indtrængende. Jeg havde endda taget makeup på. 'Du er forhåbentlig hende, der har en defekt termostat,' sagde han og tilkastede mig et undersøgende blik.

'Ja, men bortset fra det, hvem du så, hvem jeg er?' Han forlegent på mig. Jeg tror, han frygtede noget #HeToo. Eller måske noget psykisk. 'Hey, vi er da ikke i familie, vel?', spurgte han så prøvende.

Så ja, jeg har brug for at brænde igennem med politiske markeringer. 

Men der er flere problemer i den forbindelse. Sagen er, at selv om jeg mener noget om stort set alting – måske lige bortset fra sport – så gør alle andre desværre det samme. Og her taler jeg ikke kun om dem på Christiansborg; nej, jeg taler om, at efter vi har fået de sociale medier, består landet af fem millioner politikere, der taler i munden på hinanden.

Det eneste, jeg kan få for mig selv, så vidt jeg kan se, er en ny udligningsreform for kommunerne, som gik i stå ved fem uforståelige modeller, der alle blev forkastet. Jeg har en mistanke om, at der er grund til, at jeg kan få det for mig selv.

Og så gør det jo heller ikke tingene nemmere, at jeg er borgerlig og ikke bryder mig om at love folk en masse for deres egne penge. I forvejen synes jeg, at staten kradser rigeligt ind. Desuden er det hele jo også allerede lovet i forvejen – gratis psykologhjælp, gratis tandlæge, højere folkepension og flere sygeplejersker, pædagoger og lærere og jeg skal give jer, skal jeg.

Og sig nu ikke, at så kan jeg da bare gå ind for skattelettelser: For det er jo ikke noget, man siger højt, vel?

Så ja, jeg har været en smule smådesperat. På nippet til at give op.

Men så var det, at Pernille Vermund kyssede Jonathan Spang på DR2. Eller åd ham, hvis vi skal være helt ærlige. Og så var det, at Jan E. Jørgensen fremsatte sit forslag om, at man skulle ændre valgsystemet, så der kom flere mandater fra København ind i Folketinget og færre fra Jylland.

Begge stunts var, set i min optik, geniale. Med enkle virkemidler lykkedes det at vække opmærksomhed overalt, uden at det kostede skatteborgerne noget. Tilmed kunne de begge påstå, at der var et vigtigt politisk budskab bag: Hun kunne med en omskrivning af Voltaire hævde, 'at jeg er uenig med dig, men vil med et råsnav forsvare din ret til at udtrykke dig.' Mens Jan E. Jørgensen kunne påstå, at jyderne fyldte for meget i Folketinget, uden at jyderne for alvor blev sure, eftersom det jo i høj grad er jyder, der bor i Københavns Storkreds.

Og på den baggrund føler jeg mig nu også klar til at fremsætte en politisk markering. Her kommer den. Spænd sikkerhedsbæltet og hold på hat og briller.

EU-kommissionens formand Juncker har meddelt, at medlemsstaterne fremover selv skal bestemme, om de vil overgå til sommertid. I folketinget diskuteres nu, hvad Danmark skal stille op.

Hvis jeg bliver valgt, lover jeg dobbelt sommertid til alle. Vi sætter simpelthen urene frem med to timer i stedet for en. Vi dobler op! På den måde får vi flere solskinstimer om eftermiddagen hvert eneste år, hvilket vil bekomme os vel, efterhånden som de danske somre bliver varmere.

Det politiske budskab? Jamen klimaforandringerne betyder, at vi skal spare på vores energiressourcer. Alternativet go home. Med mere sol kan vi spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. 

I hvert fald hvis vi husker på et tidspunkt at stille urene tilbage.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
22 kommentarer
Vis kommentarer