Ny forskning: Man kan godt få for meget at vide

'Kan offentligheden blive belemret med for mange videnskabelige undersøgelser,' spørger Anna Libak. Eksempelvis den slags, der konkluderer, at 'indholdet af ens køleskab siger noget om ens kostvaner.' Foto: Rasmus Flindt Pedersen
'Kan offentligheden blive belemret med for mange videnskabelige undersøgelser,' spørger Anna Libak. Eksempelvis den slags, der konkluderer, at 'indholdet af ens køleskab siger noget om ens kostvaner.' Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Anna Libak. Journalist og foredragsholder.

Inden for landbrug og fiskeri taler man om overdyrkning, når jorden udpines, og om overfiskning, når havet tømmes for fisk.

Af en eller anden grund har man ikke sådant et begreb inden for forskningsverdenen. Der er ikke noget, der hedder overforskning. Og det er faktisk en skam. Vi mangler det ord.

Jeg tænkte på det i sidste uge, hvor jeg læste en artikel i Weekendavisen om de seneste undersøgelser af sammenhængen mellem digitale medier og præstationer.

Her stod at læse, at de forskere, som gennem tiden har påstået, at de unges mulighed for at være online konstant, skader dem fagligt og mentalt, formentlig tager fejl.

Frygten er i vidt omfang ubegrundet. De nyeste undersøgelser viser nemlig, at de fleste unge ikke bliver dårligere til at fordybe og koncentrere sig om at løse opgaver. Der er tale om det, forskerne med et fint ord kalder en 'spuriøs sammenhæng'. Dette er, når to variables samvariation foranlediger en forkert forklaring, i det her tilfælde fremkomsten af internettet og evnen til fordybelse.

For i virkeligheden handler det om selvkontrol. Korrigerer man for selvkontrol viser det sig, at sammenhængen forsvinder. Så er det kun dem uden selvkontrol; altså dem der ikke kan lade mobilen ligge, der har problemer.

Umiddelbart lød det virkelig klogt. Og det slog mig: Gad vide om ikke man kan sige det samme om forskning inden for alt det, som folk burde afholde sig fra?

Hvad med rygning? Våben? Kviklån? Garanteret er det også her manglen på selvkontrol, der er udslagsgivende for, om det er farligt. Cigaretter er kun farlige, hvis de bliver røget. Våben, hvis de bliver fyret af. Og kviklån, hvis man tager dem. Ellers er det faktisk helt uskadeligt.

Og hvad med diverse forskningsundersøgelser af, at mænd er mere voldelige end kvinder, eller at indvandrere er mere kriminelle end danskere? Korrigerer man for selvkontrol, opløses sammenhængen.

Og da jeg først havde tænkt den tanke, gik det op for mig, at man ved at indføre variablen selvkontrol ligefrem ville kunne løse mange af de stridigheder, der for tiden raser blandt forskere.

Som for eksempel den verserende krig om, hvorvidt mættet fedt øger risikoen for hjertekarsygdomme. Eller tværtimod mindsker den.

Fremtrædende ernæringsforskere som vores egen Arne Astrup, der engang var på sukkerets side, er nu blevet de mættede fedtsyrers forkæmper: Han har netop sammen med andre internationale forskere advaret imod sundhedsorganisationen WHOs nye retningslinjer, der vil have os til at skifte smør ud med planteolie.

Så hvem skal man tro, hvis man ikke vil have hjerteproblemer? De klogeste forskere står stejlt på hver deres.

Men indfører man variablen selvkontrol, forsvinder problemet. Så er det kun dem uden selvkontrol, der tager skade af såvel mættede som umættede fedtsyrer.

For dem med selvkontrol ved godt, at to fede oste til frokost ikke er dobbelt så sundt som en fed ost, og to poser saltmandler til aftenkaffen ikke er dobbelt så godt som en. Med andre ord kan forskere på begge sider få ret.

Men her var det, at jeg pludselig blev bekymret. Og ordet overforskning faldt mig ind.

For er det egentlig ikke et problem, hvis for mange forskere forsker sig frem til resultater, som alle kan sige sig selv i forvejen? Nemlig, at dem, der har problemer, har problemer, mens dem, der ikke har, ikke har. På grund af selvkontrol.

Men så kom jeg i tanker om, at der jo ikke er noget krav inden for forskningen om, at man skal opdage noget nyt. Man kan også koncentrere sig om at opdage det, vi godt vidste i forvejen. Prøv bare at gå ind på sitet videnskab.dk, der formidler forskningsresultater fra hele verden.

For tiden kan man her fx læse om en ny undersøgelse af børns legevaner fra tidsskriftet Journal of Physical Activity and Health. Den konkluderer, at den type legetøj, som børn har derhjemme, er direkte relateret til mængden af den fysiske aktivitet, de udfører. Har de for eksempel sjippetov og gynger på deres værelse, så vil de alt andet lige være mere fysisk aktive end dem, der fx har computer og brætspil.

Og alene på baggrund af dette studie må der kunne udkastes et væld af hypoteser, som kan danne grundlag for beskæftigelse til rigtigt mange forskere: For kan det måske være, at indholdet af ens køleskab siger noget om ens kostvaner?

Altså sådan, at hvis køleskabet er fyldt med gulerødder og hytteost frem for bacon og smør, så vil det vise sig at være direkte relateret til husstandens madvaner?

Eller kan det måske være, at antallet og karakteren af transportmidler i husstanden siger noget om, hvor langt man har til arbejdspladsen? På den måde at forstå, at man oftere vil have bil jo længere man har til arbejde? Der er nok til at holde mange forskere i gang i mange år.

Ja, selv de forskere, der ikke orker at kortlægge vanerne hos større dele af befolkningen, kan finde noget at rive i. De kan lade sig inspirere af den undersøgelse af humor i det danske forsvar, som man også finder på videnskab.dk

En dansk forsker har igennem fire måneder fulgt et hold værnepligtige i tykt og tyndt og har på baggrund af dette omfattende feltstudie draget adskillige konklusioner, som givetvis kan generaliseres til det meste af det danske forsvar. Hvis ikke til hele Danmarks befolkning.

Hun slår fast, humor kan bruges til at skabe sammenhold og god stemning i forsvaret. Men den kan også kan bruges til det modsatte, hvis tilhørerne ikke har den samme humor, eller hvis den bruges til at gøre grin med dem selv eller med nogen, de kan lide. Humor kan altså både virke inkluderende og ekskluderende alt efter, hvilke jokes det drejer sig om, og hvem der skal finde dem morsomme.

Det ser altså ikke ud til, at det er et problem for forskningen at forske sig frem til almen viden.

Til gengæld må man spørge, om det kan være et problem for offentligheden, at den belemres med stadig flere ligegyldige undersøgelser.

Det kan der dog kun være ét svar på. Det må afhænge af, om man har selvkontrol nok til at lade være med at læse dem.

Vi byder dig velkommen til at deltage i debatten på Ekstra Bladets Opinionen. Få enkle regler skal overholdes.

  • Du skal anføre dit fulde navn dvs. fornavn ogefternavn
  • Racistiske eller injurierende kommentarer er forbudt
  • Indlæg med personlige/private oplysninger slettes
  • Grove angreb på personer frabedes
  • Irrelevante indlæg risikerer at ryge ud af debatten
18 kommentarer
Vis kommentarer